Magasinet M!

Vulgært eller ej: Sådan scorer du med creme og rejer

Din date vil stensikkert bedømme dine kokkekunstner ud fra din forret. Så hvorfor ikke lægge ud med et brag? Med månedens scoreopskrift sikrer du digm hun bliver på krogen. Prøv selv efter

Månedens scoreopskrift er leveret af 18-årige Celine Lærke Hansen, der står bag Scorekogebogen, som du kan købe gennem Turbineforlaget.

Hvis der er noget, der imponerer pigerne på en date, så er det, hvis fyren har været ekstra god ved dem. Det betyder, at du må tænkte kreativt og anderledes og frem for alt ikke være bange for at skille dig ud! Så drenge - selvom denne opskrift måske vil virke en anelse for fimset, er der ingen tvivl om, at den vil få smilet frem hos pigerne og få dem til at tænke, "Aww, hvor er han sød" - Det ville jeg i hvert fald! For husk nu, at vejen til en kvindes hjerte er en middag for to og blomster.

ANNONCE
Vulgært eller ej: Sådan scorer du med creme og rejer

August måneds scoreopskrift: Crispy rugbrødschips med fjordrejer og creme

Når du inviterer din date på middag, er forretten den første ret, som viser, hvad du dur til - Og det er derfor rigtig vigtigt, at du gør dig ekstra umage! Men dette betyder nødvendigvis ikke, at det skal være svært. Forretter er nemlig noget af det lækreste, men også noget af det nemmeste man kan lave i et køkken. Så giv den romantiske aften et kickoff med denne lækre og super nemme forret, som nemt kan suppleres med en sommerfrisk salat. Server den ude på terrassen, i haven eller nede i baggården med en sød velkomstdrink, og der er ingen tvivl om, at du vil få homerun på første date!

Serveringer: 10 små hapser

Tid: 15 minutter

Det skal du bruge

- 75 g hytteost

- 75 g cremefraiche

- 3 radiser, skåret i fine tynde skiver

- ½ rødløg, skåret i fine terninger

- 2 spsk. finthakket purløg

- 2 spsk. finthakket dild

- ½ lime, saft

- 1 pakke rugbrødschips

- 10 små kogte kartofler

- 10 fjordrejer

 

Det skal du gøre

Skræl, og skyl kartoflerne. Læg dem i en gryde, og hæld vand over, til kartoflerne er dækket. Tilsæt salt. Bring vandet i kog, og lad kartoflerne simre i ca. 10 min. afhængig af størrelsen.

Rør en creme af hytteost og cremefraiche. Tilsæt finthakkede radiser, rødløg, purløg og dild, og smag til med limesaft, salt og peber.

Kom en god spiseskefuld creme på hver rugbrødschip. Top med en kartoffel, en reje og lidt ekstra dild. Krydr til sidst med lidt ekstra peber, og server.

ANNONCE
Vulgært eller ej: Sådan scorer du med creme og rejer
Del

Seneste nyt