Magasinet M!

Will Smith slog en prut, der lukkede optagelserne af Men in Black ned i 3 timer

Det er en æggeprut, der vil noget!

Filmsettet er ofte et sted, hvor presset kan stige, og uventede situationer kan opstå på ethvert tidspunkt.

Det kan være skuespillere, der er dovne og ikke møder ind til tiden, eller måske problemer med settet eller noget helt uforudsigeligt.

Men det er de færreste optagelser, der bliver saboteret af en æggeprut. 

Men det skete under optagelserne til Men in Black, hvor en helt usædvanlig hændelse førte til, at produktionen blev sat på pause i hele tre timer – alt sammen på grund af en prut fra Hollywood-stjernen Will Smith.

Will Smith, som tidligere havde opnået berømmelse som rapper og stjernen i The Fresh Prince of Bel-Air, havde allerede gjort sit indtryk på filmverdenen i midten af 1990'erne med sine roller i Bad Boys og Independence Day.

Filmen blev instrueret af Barry Sonnenfeld, som nu har delt en anekdote fra optagelserne, der beskriver en dramatisk pause på grund af en ... uventet gasudslip.

I en episode af Kelly Ripa’s podcast Let’s Talk Off Camera afslørede Sonnenfeld, hvordan en simpel scene pludselig blev forvandlet til en komisk katastrofe.

Scenen involverede Smiths karakter, Agent J, og Tommy Lee Jones' Agent K, der skulle aktivere en "lille rød knap" i deres bil for at undgå trafik. For at filme denne sekvens var de to skuespillere hermetisk forseglet i en specialbygget vogn.

"Da vi var ved at gøre os klar til at filme en optagelse, hørte jeg Will Smith sige, 'Åh Jesus, jeg er så ked af det, Tommy. Undskyld, Baz, hent stigen,'" mindes Sonnenfeld.

Og så ved man godt, hvad klokken har slået.

"Tommy sagde, 'Det er fint, Will. Ingen problemer, Will. Bare rolig, Will.' Men hvad der skete, var, at Will Smith er en fyr, der prutter... og du vil virkelig ikke være i et meget lille hermetisk lukket rum med en Will Smith-prut,” tilføjede Sonnenfeld.

Produktionsteamet reagerede hurtigt på situationen og evakuerede hele filmsettet, hvilket resulterede i en pause på hele tre timer. "Det er virkelig utroligt. Han er en dejlig fyr, men nogle mennesker prutter bare," afsluttede han med et grin.

Vi kender nok selv et par stykker, der kan rømme et lokale med et gasudslip?

ANNONCE
Del

Seneste nyt