6 klamme ting alle fyre gør i hemmelighed
Vi mænd gør mange klamme og mærkelige ting i smug. Så læs ikke med her, hvis I er alt for sarte, piger. Men vi er kun mennesker - husk på det.
Vi mænd må jo nok indrømme, at vi til tider er nogle små møgsvin. Vi prutter og piller næse offentligt, taler højlydt om sex i toget og tørrer sjældent kebabdressingen væk fra mundvigen. Men det er kun et lille udpluk af de særheder, vi har, som de fleste rent faktisk kender til.
Men så er der også alle de små og store ting, som vi i al hemmelighed foretager os derhjemme. Enten i badet eller i herreværelset. Og det er ikke altid lige kønt eller lækkert. Faktisk foretager vi os nogle ret så lumre ting, når vi er os selv.
Det har helt sikkert både noget med onani, lort og sure underdrenge at gøre.
I galleriet på de kommende sider afslører vi seks super klamme ting, som vi mænd gør i smug.
Genbruger gamle underdrenge
Underbukser er en nødvendighed for os fyre. Dels, fordi den holder alt, hvad der dingler på plads, og dels fordi det ville være ubehageligt at rende rundt med bar røv i jeans. Men det er bare ikke lige hver dag, vi gør os lige umage med at skifte dem. Vi fyre tænker: 'Lugter de ikke, eller er der ikke brune spor, så bruger vi dem sgu lige igen. Ja, lækkkert er det ikke. Men derimod effektivt. For så er der mindre tøjvask. Og det gavner jo miljøet, ikke?
Pisser lort væk i lokummet
Vores tissemænd er sgu et nyttigt redskab til andet end sex en gang imellem. Derfor ser vi snildt vores snit til at bruge slangen i kummen, når lortet bliver for meget. Med andre ord: Vi brugere hellere tissemanden til at pisse størknet lort ned med, end vi benytter os af en lokumsbørste. For det er slet ikke sikkert, vi har en lokumsbørste - den er jo overflødig. Og hvis vi endelig havde en lokumsbørste, ville vi sandsynligvis være for dovne til at bruge skidtet.
Sniffer til prutlugtende langemand
Lort er ikke ligefrem det lækreste i verden. Og vi små mænd må være ærlige at sige, at vi en gang imellem klør os i pruthullet, og at vi desværre også en gang imellem kommer til at sniffe til vores prutlugtende fingre. Undskyld, piger. Men det er altså bare en refleks fra urtiden. Vi mener ikke noget ulækkert med det. Ja, det er nok et abeinstinkt, vi har taget med os videre.
Onanerer overalt
Hvis der er noget, vi fyre er glade for, så er det at onanere. Og til dem, der ikke måtte vide det, har vi udviklet en evne, som gør os i stand til at gøre det når som helst, hvor som helst og med hvad som helst. Vi skal bruge meget lidt plads og meget lidt tid. Forestil dig Jim i America Pie. Scenen, hvor æbletærten får en ordentlig tur. Ja, det er praktisk talt alle os fyre. Måske ikke lige med en æbletærte, men med alt muligt andet. Vi kan ikke gøre for det, piger. Det er en underliggende drift i os som dyr... undskyld, mennesker.
Tørrer sæd op med sokken
Det sker jo af og til, at vi mænd spilder nogle dråber af vores ædle safter, når vi er færdige med vores hånd-til-fløjte-ritual. Og hvad gør vi så? Ja, vi tager ikke nødvendigvis toilet- eller køkkenrullen frem, som jo ville være det mest fornuftige. Nej, vi bruger, hvad vi lige har i nærheden; sokker, viskestykker, undertrøjer eller håndklæder. Vi praler ikke af, at det er lækkert, men nogle gange går det bare lidt stærkt for os, fordi vi vil slette vores slimede spor. Sorry, piger - og mor.
Pisser løs i badet
Et godt gedigent brusebad med fuld varme på drengen. Det er sagen for en fyr. Det er hans frirum. Lidt ligesom når vi onanerer eller laver stort. I badet får vi skyllet os i gang. Og det er også her, vi gør det, alle kvinder frygter: Pisser. Ja, vi pisser i badet, og vi synes ærligt talt ikke, det er et stort problem, for det bliver jo skyllet væk lige med det samme, så det er ikke, fordi I piger sopper i pis bagefter. Til gengæld er det knap så lækkert, når vi gør det i omklædningsrummets bad efter fodboldtræning. Her sker det da også, at vi rammer en holdkammerat. Men kun, hvis vi har fået en grov tackling til træning.