Magasinet M!

6 kreative gadgets, der gør verden bedre

Fordi gadgets kun er geniale, hvis de rent faktisk kan bruges til noget.

6 kreative gadgets, der gør verden bedre
  AMBULANCE DRONE  

Hvis du ikke selv kan komme til hjertestarteren, må den jo komme til dig, og det sørger Ambulance Drone for. Det er sådan en opfindelse, der kan redde liv, for dronen medbringer en defibrillator, der kan sætte gang i hjertet, hvis en person pludselig falder om på gaden med hjertestop. Og den flyver op til 100 km/t, så den kan hurtigt komme frem.

ANNONCE
6 kreative gadgets, der gør verden bedre
  BOTTLELOFT  

Der er altid plads til flere øl i køleskabet, og BottleLoft giver en række magneter til køleren, så du kan klikke flaskerne på plads ved metalkapslen. Det er lige så simpelt, som det er genialt udtænkt. Og bare rolig, der er masser af kraft i de her neodymium magneter, så du ikke spilder øl over det hele, for de er lavet af Strong Like Bull Magnets, der i forvejen er specialister i magnetisk-grej. Faktisk kan hver magnet i BottleLoft holde 2,5 kg. oppe, hvilket er mere end rigeligt til en håndbajer.

ANNONCE
6 kreative gadgets, der gør verden bedre
  STAND TANDEM URINAL  

Stand Tandem Urinal ligger og flagrer rundt i gråzonen mellem skørt og rimeligt sejt, for det er i al sin enkelhed en urinal med indbygget håndvask, så du kan hælde vandet fra kartoflerne og vaske hænderne på samme tid - eller lige lyne op og så klare hænderne. Men det er helt sikkert effektivt.

ANNONCE
6 kreative gadgets, der gør verden bedre
  OSTRICH PILLOW  

Du ligner en idiot med en Ostrich Pillow over hovedet, men du er da i det mindste en idiot, der får total fred og ro fra omverdenen. Ja, vi syntes også, konceptet lød fuldstændigt tosset, da vi stødte på det første gang, men når man så begynder at tænke over det, så er den anderledes hovedpude måske egentlig smart nok. For eksempel, hvis du vil have en powernap på jobbet.

ANNONCE
6 kreative gadgets, der gør verden bedre
  BACKPACK COOLER CHAIR  

Du kunne da sagtens sætte dig i en almindelig foldestol eller bare smide kroppen på jorden, men så er det alligevel mere behagelig i en Backpack Cooler Chair - Medmindre jorden selvfølgelig er lavet af blød skumgummi - det er den bare sjældent. Du kan rykke stolen med på farten takket være det kompakte design og de to stropper, der jo faktisk gør det til en rygsæk, og når du så er fremme ved din destination kan du udfolde den virkelige magi. Der er nemlig plads til 24 dåseøl eller sodavand i den indbyggede køletaske, og du får desuden et lille bord til drikkevarerne og et opbevaringsrum til dit grej. Det er ret optimale betingelser for lidt afslapning.

ANNONCE
6 kreative gadgets, der gør verden bedre
  IDEUM DYNAMIC DESKTOP  

Vi afrunder omgangen med verdens måske smarteste skrivebord. Ideum Dynamic Desktop har nemlig en 46 tommer touchskærm direkte i bordet, og det giver da virkelig nogle muligheder for at sætte skub i arbejdet. I hvert fald hvis du arbejder på kontor.
Så har vi ikke mere i denne omgang, men hvis du stadig er sulten efter kreative gadgets, finder du en masse på Mandesager.dk.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce