Årets ringside-pige er fundet: Sig hej til tæskelækre Arianny Celeste
Se også stadionet, der beviser, hvor sindssygt VM i Qatar i 2022 kommer til at blive, når vi sætter fokus på ugen, der gik, i sportens verden.
Ugens horrorskade
Det så alt andet end godt ud, da Chelsea-spilleren Kurt Zouma blev skadet i søndagens 1-1-remis imod Manchester United. Efter at være gået op i en duel landede Zouma uheldigt på sit ben, som resulterede i, at hans knæ blev vredet om. Herefter skreg Zouma i smerte og måtte bæres fra banen. Vi håber, at han snart er på benene igen. Se eller gense vanvidsskaden herunder.
Ugens mål
Futsal er ikke en sport, vi kender meget til her i Danmark. Men for de få, som alligevel følger lidt med, ringer navnet Ricardino måske en klokke. Portugiseren er blevet kåret som verdens bedste til sporten hele to gange, og det forstår man godt, når man ser nedenstående mål, han lørdag scorede imod Serbien ved EM. Take a bow!
Ricardinho10 has just scored one of best futsal goals ever
Opslået af 101 Great Goals.com på 6. februar 2016
Ugens promotion
Superheltefilmen Deadpool med Ryan Reynolds i hovedrollen er blevet hypet maksimalt frem imod premieren på torsdag. Blandt andet via nedenstående reklamespot, hvor Deadpool ses sammen med Manchester Unites spillere. Du kan læse vores anmeldelse af filmen på torsdag.
Ugens vindere
Natten til mandag blev den 50. Super Bowl spillet i Santa Clara, Californien. Og det blev med quarterback-legenden Peyton Manning som den helt store vinder. Han tog nemlig sin anden Super Bowl-ring i karrieren, da hans hold, Denver Broncos, trak sig sejrsrigt ud af kampen med 24-10 over forhåndsfavoritterne Carolina Panthers. Vi siger tillykke her på redaktionen.
Ugens stadion
Det kan godt være, at dette stadion ikke kommer til at huse nogle af VM-kampene, når verdens største fodboldbegivenhed finder sted i oliestaten Qatar om seks år. Men det beviser i hvert fald, hvor bizart vi kan forvente, at nogle af stadionerne sikkert kommer til at blive. Dette stadion, der ejes af klubben Al-Shamal SC, åbnede op for kampe i 2011 og har plads til små 5.000 mennesker. Vi ved ikke, om vi skal grine eller græde.
Årets ringsidepige
Hun er 30 år gammel, af mexicansk og filippinsk afstamning og selvfølgelig model. Søndag vandt Arianny Celeste for andet år i træk og for sjette gang i sin karriere prisen som årets ringsside-pige ved MMA Awards - også kendt som MMA-sportens svar på Oscar-showet. Celeste har tidligere poseret for Playboy, men du må nøjes med et udpluk af hendes Instagram-profil. Spørger du os, er det dog også helt fint.
A photo posted by Arianny Celeste UFC® (@ariannyceleste) on Feb 6, 2016 at 1:21pm PST
A photo posted by Arianny Celeste UFC® (@ariannyceleste) on Feb 4, 2016 at 11:49am PST
A photo posted by Arianny Celeste UFC® (@ariannyceleste) on Jan 28, 2016 at 4:12pm PST
A photo posted by Arianny Celeste UFC® (@ariannyceleste) on Jan 24, 2016 at 6:30pm PST
A photo posted by Arianny Celeste UFC® (@ariannyceleste) on Jan 17, 2016 at 1:03pm PST
A photo posted by Arianny Celeste UFC® (@ariannyceleste) on Jan 16, 2016 at 8:49pm PST
A photo posted by Arianny Celeste UFC® (@ariannyceleste) on Jan 6, 2016 at 5:59pm PST