Alle kommende superheltefilm fra 2018 til 2022
Så kan du godt sætte krydser i kalenderen (Opdateres løbende).
Superheltefilm er the shit på markedet i disse tider, og det ser ikke ud til, at genrens momentum stopper lige foreløbig.
Der bliver kastet svimlende beløb efter både Marvel og DC Comics, efter Christopher Nolan tilbage i 2005 med Batman Begins understregede, at superheltefilm kunne have dybde, drama og kant.
Det resulterede i en vanvittig faseudvikling for Marvel Cinematic Universe, og også for DC Comics - der hjælpeløst halter bagefter med produktion og værdi. Warner Bros. og Sony er også hoppet med på bølgen løbende, og superheltene fortsætter med at indtage biograferne verden over.
Black Panther har taget æresrunden i biograferne i den seneste måned, og er landet på en 10. plads over de bedst indtjenende film i USA - nogensinde.
Men hvor mange superheltefilm kan vi egentlig se frem til?
Vi har lavet en liste over alle de film, som er programsat helt frem til 2022! Vi opdaterer løbende, da mange af titlerne er ‘untitled’ og blot bekræftet på dette punkt.
Listen består af:
1) Bekræftede titler
2) Bekræftede projekter uden officielle titler
3) Projekter i støbeskeen, som endnu ikke har fået officiel release
Stay tuned og begynd at plotte ind i kalenderen!
(OBS: Hold øje med nye tilføjelser i bunden)
1) Bekræftede titler
Avengers: Infinity War
Dette er den ultimative kulmination af de indtil videre to store faser af Marvel Cinematic Universe, og den fjerdesidste film i Phase 3. Stort set alle karaktererne fra de foregående superheltefilm rammer denne produktion - og Thanos kommer endelig på banen som den ultimative skurk spillet af Josh Brolin. Dette bliver den første omgang med Infinity War-tidslinjen fra tegneserierne - som måske/måske ikke bliver fortsat i en indtil videre ukendt Avengers 4 (se længere nede).
Premiere: 25. april 2018
Deadpool 2
Ryan Reynolds trækker i sit røde sæt igen og har denne gang teamet op med Josh Brolin aka. Cable i den længe ventede efterfølger til den tilpas upassende sortkomiske superheltefilm fra 2016. Indtil videre ingen officiel synopsis på filmen - udover en række vrøvleord om yakuzaer, smagsproblemer, hotte bartendere og andre krøllede ting fra Reynolds vanvittige hjerne.
Premiere: 16. marts 2018
Ant-Man and the Wasp
Phoebes kæreste aka. Paul Rudd er klar til at skrumpe sig selv igen - og denne gang teamer han op med sit sidekick, The Wasp, som spilles af Evangeline Lily. Problemer opstår, da nye detaljer kommer frem omkring fortiden for familien Van Dyne - og så må Ant-Man samle myretropperne igen!
Premiere: 5. juli 2018
Venom
Endelig - endelig har den famøse antihelt fået sin egen film. Vi blev noget så skuffede, da vi så Sam Raimis mini-rolle til figuren i Spider-Man 3 fra 2007, men nu har Tom Hardy heldigvis trådt i aktion. Vi ved ikke meget om produktionen endnu, men ud fra små teasers og lækkede billeder - så tyder det på at blive ret så awesome!
Premiere: 18. oktober 2018
X-Men: Dark Phoenix
X-Men-manuskriptforfatteren Simon Kinberg hopper for første gang i instruktørstolen og giver os en sequel til X-Men: Apocalypse. Fokus ligger på Jean Grey og hendes magtfulde ‘alter ego’, Dark Phoenix, som vi så lidt til i slutningen af Apocalypse. Handlingen er endnu ikke offentliggjort, men Sophie Turner er tilbage som Jean Grey, Hans Zimmer laver musikken - og ja, X-Men rejser åbenbart ud i rummet i denne film!
Premiere: 1. september 2018
Spider-Man: Into the Spider-Universe
Phil Lord og Christopher Miller har tryllet med LEGO-filmene og er nu klar til at prøve kræfter med en animeret film om Spider-Man. Sony har købt ideen af Lord og Miller, som giver os den første sorte Spider-Man på det store lærred i form af Miles Morales. Rapperen Shameik Moore skal lægge stemme til den nye Spider-Man og Liev Schrieber lægger stemme til skurkerollen!
Premiere: 13. december 2018
Aquaman
Khal Drogo-stjernen fra Game of Thrones, Jason Momoa, fik en hurtig introduktion i den knapt så underholdende Justice League - og nu er han klar til at fortælle lidt om, hvordan Atlantis fungerer, og måske hvordan han blev til. Filmen fokuserer på Arthur Curry (Momoa), som er arving til tronen over Atlantis, hvilket betyder, at han må træde i karakter for at lede sit folk.
Premiere: 20. december 2018
Hellboy
Mens man måske synes, at Guillermo del Toro ramte plet med sine to Hellboy-film i 2004 og 2008, så har man alligevel tænkt sig at lave et remake af konceptet. Denne gang spillet af David Harbour fra Stranger Things, som har pakket fardunken væk til fordel for en røvfuld veltrænede muskler. Hellboy skal endnu engang stoppe verdens undergang - denne gang i England og med troldkvinder og Merlin-universet på spil!
Premiere: 10. januar 2019
The New Mutants
Hvis du ikke har set Logan endnu, så skal vi nok lade være med at spoile - men vi kan godt fortælle, at slutningen lagde op til, at en gruppe nye individer kunne være starten på en ny generation X-Men-film. Det er så også planen - bare med andre skuespillere igen, åbenbart. Denne gang med et anderledes take på universet, da konceptet minder mere om en gyserfilm end en superheltefilm. Maisie Williams er i front, og fokus ligger på helt unge mutanter indespærret i en mystisk bygning.
Premiere: 21. februar 2019
Captain Marvel
Brie Larson er klar til at være Marvels første kvindelige superhelt, der får sin egen solofilm. Filmen fokuserer på karakteren Carol Danvers, som forsøger at få et normalt liv på jorden, men i virkeligheden besidder kræfter fra det ydre rum. Hun skulle have været en del af Infinity War, men Marvel tog det rigtige valg og lader hende få en origin-story inden sin fulde lancering. Good guy, Marvel.
Premiere: 7. marts 2019
Shazam!
Den mystiske troldmand/superhelt skulle i første omgang spilles af Dwayne Johnson, men da Warner Bros. ville gemme ham til en Black Adam-film, så skal Shazam i stedet spilles af Zachary Levi. Filmen fokuserer på en ung dreng, som pludselig får evnerne til at forvandle sig til en voksen superhelt - awesome!
Premiere: 4. april 2019
Avengers 4
Den mystiske afslutning på Marvels Phase 3! Vi ved intet om produktionen endnu, og Marvel-producer Kevin Feige har udtalt, at hvis de løfter sløret for titlen, så bliver det en KÆMPE-spoiler for Infinity War! Holy shit..
Premiere: 2. maj 2019
Gambit
Channing Tatum har længe villet spille den telekinetiske mutant/superhelt Gambit, som vi fik et meget kort glimt af i X-Men Origins: Wolverine i 2009, spillet af Taylor Kitsch. Produktionen har kørt on and off de seneste mange år, og skulle oprindeligt sættes i gang i 2015. Flere instruktører har konstant hoppet fra og til projektet, og selvom den har en releasedato pt., så mangler der stadigvæk en instruktør.
Premiere: 6. juni 2019
Spider-Man: Homecoming 2
Det eneste vi ved om denne produktion, er, at Tom Holland selvfølgelig vender tilbage som den famøse teenage-superhelt - og det bliver awesome!
Premiere: 4. juli 2019
Wonder Woman 2
Wonder Woman overraskede mange i 2017 og blev en underholdende, anderledes og ganske indtjenende superheltefilm - den vendte skuden en smule for DC Comics dårlige filmry, og selvfølgelig kræver det en sequel. Gal Gadot vender tilbage i hovedrollen, og efter længere tids forhandlinger er instruktør Patty Jenkins også ombord til efterfølgeren!
Premiere: 1. november 2019
The Incredibles 2 er jo også en superheltefilm som sådan, så den har vi selvfølgelig ikke glemt! (Tjek i bunden.)
2) Bekræftede projekter uden officielle titler
Følgende titler herunder er bekræftede titler/kollaborationer, som har fået en officiel dato - men detaljerne omkring filmens indhold, titel og fokus er endnu ikke offentliggjort.
Untitled Fox/Marvel Film: 22. november 2019
Untitled DC Film: 14. februar 2020
Untitled Fox/Marvel Film: 13. marts 2020
Untitled Marvel Movie: 1. maj 2020
Untitled DC Film: 5. juni 2020
Untitled Fox/Marvel Film: 26. juni 2020
Untitled Marvel Movie 1: 31. juli 2020
Untitled Fox/Marvel Film: 2. oktober 2020
Untitled Marvel Movie 2: 6. november 2020
Untitled Fox/Marvel Film: 5. marts 2021
Untitled Marvel Movie 3: 7. maj 2021
Untitled Marvel Movie 4: 30. juli 2021
Untitled Marvel Movie 5: 5. november 2021
Untitled Marvel Movie 6: 18. februar 2022
Untitled Marvel Movie 7: 6. maj 2022
Untitled Marvel Movie 8: 29. juli 2022
3) Projekter i støbeskeen, som endnu ikke har fået officiel release
The Flash: Flashpoint
Ezra Miller blev teaset i Batman v Superman og fik lidt mere spilletid i Justice League - nu er han klar til sin solofilm med titlen, ‘Flashpoint’, som refererer til tegneserierne, som leger med forviklingerne og problemerne ved at ændre tidslinjen og historien.
Release: TBA
Batgirl
Det kvindelige modstykke til Robin på det store lærred skulle skrives af Joss Whedon, som brugte et år på manuskriptet samtidig med at han hjalp til med at færdiggøre Justice League. Han droppede projektet, da han ikke kunne finde den rigtige historie - og nu står konceptet uden en instruktør og manuskriptforfatter.
Release: TBA
Suicide Squad 2
Filmen har fået Gavin O’Connor (The Accountant, Warrior) som instruktør, men ellers er der intet nyt om produktionen. Hvis du spørger os, så bør det heller ikke lige være førsteprioritet..
Release: TBA
Green Lantern Corps
Warner Bros. forsøger at finde de rigtige manuskriptforfattere og instruktører til at reboote Green Lantern fra 2011 med Ryan Reynolds, som floppede fatalt. Historien om korpset er ganske interessant og vidtrækkende, så mon ikke det snart kommer på plads?
Release: TBA
Justice League Dark
En mørk udgave af Justice League er i støbeskeen, som har haft både Guillermo del Toro og Doug Liman i spil som instruktører, men hvor begge har forladt skuden. Intet nyt i projektet, som fik sit første lovende udkast til et manuskript i 2016.
Release: TBA
Gotham City Sirens
Det var uden tvivl Margot Robbie som Harley Quinn, der tog al opmærksomheden i David Ayers 'Suicide Squad'. Robbie har derfor puslet lidt med ideen om en assemble-film, hvor vi får alle de kvindelige modstykker til de mandlige superhelte og antihelte - eksempelvis Poison Ivy. Produktionen har ikke givet nye detaljer fra sig, siden Robbies udtale sig om projektet i et interview efter Suicide Squad, men det burde ikke være blevet kasseret endnu.
Release: TBA
Inhumans
Efter at være blevet introduceret i serien Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D. fik de famøse Inhumans-superhelte deres egen tv-serie, Inhumans, som var en triviel og kedelig omgang. Hollywood er dog ikke helt færdig med konceptet, da der arbejdes på at lave en filmudgave af heltegruppen. Ingen detaljer er blevet offentliggjort - mon ikke de blev slået lidt omkuld af den dårlige medfart på tv-serien?
Premiere: TBA
Cyborg
Hvis Aquaman og The Flash skal have deres solofilm, så skal Cyborg selvfølgelig også. Der kan være noget spændende historie at hente i forhold til robot vs. menneske-debatten, men der er ingen detaljer endnu.
Premiere: TBA
The Batman
Ben Affleck har sagt ja til at instruere og medvirke i en standalone-film om den nye Batman, men manuskriptet har været i øst og vest de seneste mange år. Forhåbentlig kan Affleck få Batman tilbage på rette køl, selvom Nolan har gjort Batman-skikkelsen umulig at overgå for alle i fremtiden.
Premiere: TBA
Todd McFarlanes Spawn-remake
Spawn fra 1997 blev i 2017 bekræftet som remake-projekt til den nærmeste fremtid. Ingen officielle detaljer er endnu blevet lanceret - men det kunne være fedt, hvis man lige fik Michael Jai White tilbage i dragten?
Premiere: TBA
So that’s it!
Stay tuned for opdateringer løbende!
Deathstroke
Teknisk set en superskurk, men måske har han lidt godt i sig i Joe Manganiello-udgaven?
Premiere: TBA
The Incredibles 2
Selvom det ikke rigtig er en decideret superheltefilm i den gængse forstand, så skal den jo selvfølgelig nævnes - da den netop handler om en superheltefamilie! En længeventet sequel til 2004-animationsfilmen - som var helt i gennem fantastisk!
Premiere: 14. juni 2018
So that’s it!
Stay tuned for opdateringer løbende!