Blæret Batman-grej
The Dark Knight har det fedeste udstyr, og du kan selv smide noget af hans genialitet ind i gadget-arsenalet.
Det er svært at finde noget sejere til garagen end Batmans legendariske slæde, og det her eksemplar af The Tumbler Batmobile er bygget i 2013. Slæden er komplet med to fremadrettede maskingeværer og en raketkaster, der dog ikke er funktionelle, men det er den 8 cylindrede LS1 motor til gengæld, mens du også får fornøjelsen af fire 44 tommer dæk på bagerste aksel og fem indbyggede kameraer til at vise vejen på en skærm i kabinen. Det er ren Batman-blær.
PRIS: 5.460.000 kr.
Okay, gulvtæppet er måske ikke i samme gadget-liga som flagermusens øvrige arsenal, men der er stadig et Batman logo på skidtet, så du får lidt super-indretning ind i stuen, og det er da et godt sted at starte. Batman Logo Tæppe måler 98 x 57 cm., og Batman-fans, der er klar over, at logoet har ændret sig ret meget i løbet af årene, vil måske genkende det old school design.
PRIS: 279 kr.
Batman-jakken er faktisk en del af et helt sæt med handsker, bukser, støvler og utility-bælte, hvis du vil køre med hele dragten - men jakken er et godt sted at begynde. UD Replicas The Dark Knight Rises er nemlig lavet af læder med stærke plader af kevlar, så du får et stykke skudsikkert panser med Batman-logo på brystet, der passer perfekt til en tur på kværnen eller hvis du vil bekæmpe kriminalitet om natten.
PRIS: 4.620 kr.
Hvis vi lige ser bort fra det åbenlyse med, at Batmobil-coveret får din iPhone til at vokse med sådan cirkus 1000% og dermed er fandens upraktisk, så er det altså Batmans slæde, hvilket altid er sejt. The Dark Knight ville være stolt over at smide mobilen i et Crazy Case Batmobile Tumbler.
PRIS: 316 kr.
Selv Batman er sløvt kørende uden sin morgenkaffe, og den drikker han selvfølgelig af sit helt eget Bat Mug. Kruset er nemlig udstyret med et par flagermusevinger, der fungerer som håndtag, og Bat Mug vejer desuden lidt over et halvt kilo uden indhold, så du samtidig kan få lidt træning i armene bare ved at løfte skidtet.
PRIS: 89 kr.
Hjelmen er kronen på værket af en liret motorcykel, og det bliver ikke meget mere liret end selveste Batman. Derfor er HD100 fra Helmet Dawg også noget af det mest blærede, vi endnu er stødt på til hovedet, og så er den endda sikker med DOT-godkendelse og behagelig med udskiftelige puder og ventilation til tænkeboksen. Og du behøver ikke være bange for, at flagermuseørerne knækker, for de er lavet af fleksibelt gummi.
PRIS: 1.776 kr.
Christopher Nolan-trilogien er noget af det sejeste Batman-lir der findes, og The Dark Knight Trilogy Ultimate Collector's Edition er en ret komplet boks med filmene. Her får du en masse ekstramateriale med hidtil usete scener og interviews og et kig bag kameraet på filmene, mens der også er smidt 3 Batman-legetøjsbiler fra Mattel med i pakken.
PRIS: 510 kr.
Så er du vist også godt dækket ind med Batman-sager. På Mandesager.dk finder du desuden endnu mere superhelte-værdigt udstyr.