DAM!ER: Astrid Nielsen
Vi har et godt øje for talent på M!. 22-årige Astrid Nielsen har spandevis af talent - og så er hun smuk som en fadøl på en tør dag.
Navn: Astrid Nielsen
Alder: 22 år
Bopæl: Aarhus
4 hurtige til Astrid:
McD eller Pizza? Pizza Margherita med rucola.
Øl eller vin? Rødvin.
Chips eller slik? Surt og syrligt slik.
Sidste film, du har set? Evigt solskin i et pletfrit sind.
Sandt. Men tilbage til musikken. Du har turneret diskoteks-Danmark tyndt. Hvordan har det været?
Man ser lidt tingene fra en anden vinkel, end når man selv er i byen. Ofte har jeg haft to eller tre jobs i løbet af en aften, og til det sidste job klokken 03 ser folk lidt slørede ud i blikket. På den anden side er der en god energi, og alle er glade.
Apropos energi. Jeg forestiller mig, du er typen, der kan smække en gedigen fest-playliste sammen?
Jeg får sjældent lov af mine veninder, haha. Min musiksmag kan godt være lidt underlig, så det ender altid med, at jeg bliver smidt væk, så der kan komme noget Nik & Jay på anlægget.
Stakkels dig. Vi spørger om noget andet: Hvad gør du, når du virkelig skal slappe af?
Så dovner jeg på sofaen med en film - eller tager et langt, varmt bad.
Den lader vi lige stå lidt...og så går du ind på facebook.com/astridmusicofficial og finder Astrids EP!
Heldigvis kan dit image godt holde til at komme i M! Hvad synes du om billederne?
Jeg var først skeptisk, men de er virkelig blevet gode! Smukke uden at blive lumre. Og altså: Som kvindelig artist må man bruge de forcer, man nu engang har.
Vi klager ikke. Hvem synes du egentlig selv, du ligner?
Da jeg var yngre og havde langt hår, blev jeg tit sammenlignet med Megan Fox...
Det er heller ikke helt ved siden af. Du må få en del komplimenter på gaden?
Ikke så meget i Aarhus, men da jeg stadig boede i Horsens, kunne det godt ske, at folk råbte 'god røv' ud ad vinduet, når de kørte forbi.
Hvordan var det?
Ret irriterende. Hvis du vil give mig et kompliment, så sig dog, at jeg er smuk eller sådan noget!
22-årige Astrid er en jysk pige med begge ben på jorden, men hun er også en talentfuld popstjerne med turbo på karrieren. Vi har fået en snak med hende om livet på turne, Megan Fox og kunsten at sammensætte en playliste.
Hej Astrid. Nogle gange skal man kende folk på deres ejendele. Hvad kan du ikke leve uden for tiden?
1. Min iPhone. Den er uundværlig, når jeg skal opdatere Instagram, Facebook - og tale med folk som dig.
2. Min hættetrøje. Nu, hvor jeg har fået kort hår, har jeg brug for noget, der varmer.
Gode valg. Lidt om din musik; kan du beskrive den med fire ord?
Ungt, friskt, pop, nyt.
Som kommende popstjerne må du have nogle forbilleder. Hvilke?
Stine fra Electric Lady Lab er cool. Og så selvfølgelig Rihanna. Jeg kan godt lide hendes hår og hendes stil - bortset fra hendes gangster-side med hash og den slags. Det passer ikke så godt til mig. Jeg skal tænke på mit image.