DAM!ER Malene Østergaard
Malene Østergaard er så vanvittigt lækker, at hun slet ikke behøver at være nøgen, for at være for fræk til TV.
Malene nåede kun to uger i Vild Med Dans 2012, og hun kom heller ikke særlig langt i det amerikanske danseshow 'So You Think You Can Dance' i 2013.
Men det er vi fuldstændig ligeglade med. For hvad der er for frækt til TV, det elsker vi på M!. Vi har derfor samlet et billedgalleri til dig med Malene Østergaard, hvor du også kan læse vores interview med hende.
Og fordi M! er så glade for at dele, får du også resultaterne af vores internet-stalking af Malene lige her:
Malene Østergaard Instagram, Malene Østergaard Facebook
Det kan godt være, at 23-årige Malene Østergaard er den nye pige i klassen på Vild Med Dans-holdet. Og at hun røg ud efter to uger. Men hos M! har hun vundet en sikker førsteplads med sine dejlige, lange ben og utroligt velformede bagdel. Derfor blev vi simpelthen nødt til at have hende på forsiden.
Hej Malene. Tak, fordi vi måtte låne dig et lille stykke tid. Du har jo haft travlt med Vild Med Dans.
Ja, der har simpelthen ikke været nok timer i døgnet. Jeg har altid været glad for udfordringer, og jeg fik også en stor udfordring her, men Lars (Rasmussen, Malenes dansepartner, red.) var jo fantastisk. Jeg kan godt være lidt hård, men heldigvis er han sportsmand, ellers tror jeg, at jeg havde slået ham ihjel.
Til dagligt bor du i L.A. Nu har jeg set Californication, og så vidt jeg kan se, går det hele op i druk og stoffer derovre. Er det i virkeligheden derfor, du tog derover?
Overhovedet ikke! Jeg festede igennem i Miami.
Så det er i Miami, der sker?
Ja, der er godt gang i den i Miami. Los Angeles er mere en karriereby. Men i Miami gav jeg den virkelig gas.
Savner du så ikke varmen, når du sidder i kolde Silkeborg?
Jo! Jeg fryser helt vildt! Jeg sover med rullekrave, så meget fryser jeg. Jeg er jo vant til at vågne op til solskin og lige kunne tage en morgentur klokken syv om morgenen. Nu fryser jeg, bare jeg kigger ud ad vinduet herhjemme. Jeg savner mine bikinier.
Vi savner dig også i bikinier, men nu har vi heldigvis en masse flotte billeder. Har alle dansere så lange, flotte stænger, og en velformet mås?
Ja ja! Som minimum kommer man til at se godt ud inde i hovedet, og man får en masse selvtillid.
Er det fordi, dansere kan nogle trick, som andre piger ikke kan?
Vi har vores secret weapons. Vi er trænet, fra vi er små, til hvordan vi præsenterer vores krop, så vi kan tiltrække fyre med alt lige fra benene til øjnene. Vi har alle våben liggende i skufferne, til vi skal bruge dem.
Det kan vi se! Det er måske ikke alle vores læsere, der ser Vild Med Dans, men jeg er helt sikker på, at alle gerne vil vide, om du er single?
Det er jeg ikke, nej.
Det er ikke Lars, vel?
Nej, og det afklarede vi fra start, at det bliver det heller ikke.
Du har både vundet DM, italienske mesterskaber og VM i latin showdance. Får du nogensinde tid til at gå i byen?
Det havde jeg ikke før i tiden, i hvert fald. Nu har jeg været meget mere i byen, fordi jeg har trappet ned på turneringerne. Når jeg er i byen med veninderne, er jeg mest til en cocktailbar, hvor vi kan hygge os og snakke. Men hvis vi skal ud at danse, skal den bare ha' fuld gas. Det skal være den helt store tur med masser af mennesker. Der skal være drenge og piger, og dansegulvet skal fyldes op.
Opfører du dig så pænt, når du er i byen?
Nej! Så snart jeg får alkohol indenbords, kan jeg ikke kende mig selv. Jeg bliver meget skør. Man siger om dansere, at for at holde til det, skal du have en skør personlighed. Og den kommer frem, når man bliver fuld. Jeg bliver hurtigt fuld, så er det svært at styre, og så bliver jeg crazy! Den kan bare ikke få nok gas. Jeg vil ikke sige, jeg er med på den værste, men hvis der er en, der får en sjov idé, så er jeg altid med på den.
Er du typen, der venter på fyren og sender ham blikke, eller går du selv i aktion?
Hvis jeg ser en lækker fyr i byen, så går jeg over til ham og siger hej. Men jeg kan også blive overrasket af en fyr og så have det sjovt med ham. Jeg er meget open minded, men jeg kan ikke lide Karl Smart-typer. Jeg er selv meget nede på jorden, og jeg kan godt lide, når en fyr også er det.
Det lyder da hyggeligt. Hvad er den dårligste scorereplik, du har hørt? Du må jo have hørt en del.
Nej, fyrene kommer ikke rigtig over til mig i byen. Jeg ser også lidt hård ud, men det er jeg bestemt ikke. Det snyder fyrene lidt, når jeg ikke er en bitch. Men jeg er blevet spurgt, om jeg ville have en Burberry-taske og et par nye sko. Jeg tror, det var sådan lidt: "Jeg har mange penge, vil du bolle med mig?" Og nej, det ville jeg ikke. Jeg køber mine egne tasker, og jeg har tasker nok i forvejen.
Ooookay... Du ved godt, du lige sagde: "Jeg har tasker nok"?
Ja, det ved jeg godt, ha ha!
Når fyrene finder ud af, at du er danser, tør de så danse med dig?
Nej. Desværre. Og pigerne vil heller ikke! Det er rigtig ærgerligt, for jeg tænker jo ikke på, om folk er gode til at danse. Det er bare for at hygge mig og have det sjovt, når jeg er på diskotek. Men jeg vil egentlig hellere stå og snakke og så nyde at se andre folk danse. Jeg får nok i hverdagen.
Det kan vi nemt forestille os. Hvordan synes du egentlig, det gik med billederne?
Det var rigtig sjovt at lave, men meget varmt, fordi jeg var smurt ind i olie fra top til tå. Jeg synes, vi var meget kreative.
Næste gang du er i Danmark, kommer du så ikke ind og lærer os nogle dansemoves til vores nattelivsreportager?
Selvfølgelig! Alle kan jo danse, så det skal jeg nok lære jer.
Det glæder vi os allerede til. Har du noget, du gerne vil sige til læserne, inden vi slutter?
Det er bestemt ikke bøsset at danse, og pigerne elsker, hvis du tager dem ud på dansegulvet. Så I skal bare gå til den med dansetrinene.