Magasinet M!

Få den vildeste spiller

Udstyret betyder næsten alt i gamingen, og her er 6 sager, der sparker dine spil op på level awesome.

Få den vildeste spiller
RED HARBINGER CROSS DESK

Det giver god mening at indbygge computeren direkte i bordet, og her leverer Red Harbinger Cross Desk et sygt setup. Det imponerende bord er smidt sammen af pulverlakeret aluminium og stål, og du kan udstyre krabaten med tre skærme, mens du kan konfigurere indersiden stort set efter behov med lækre detaljer som vandkøling og dobbelte PC'ere. Det er ret nice.

ANNONCE
Få den vildeste spiller
HYPERKIN COMRAD GAMING HELMET

Hvis du alligevel har et headset på krydderen, når du ondulerer fjenden i en omgang virtuel krig, kan det headset vel lige så godt være udformet som en realistisk krigshjelm. Og det er HyperKin Comrad Gaming Helmet. Hjelmen er selvfølgelig trådløs, så du ikke skal spilde koncentration på kabelrod. Det er jo ret nederen at modtage et headshot, fordi du er snublet over en ledning.

ANNONCE
Få den vildeste spiller
KOR-FX GAMING VEST

Det ligner måske en BH, men KOR-FX Gaming Vest er faktisk et digitalt værktøj, der overfører lyd til vibrationer, så du kan mærke eksplosioner og skud fra gamingen, et stykke god musik eller action fra en film på din egen krop. Det giver en langt større indlevelse.

Få den vildeste spiller
VESARO EVOLVE EXTREME SPECIAL EDITION

Engelske Vesaro banker speederen helt i bund med deres nye Evolve Extreme Special Edition, der består af en rig med hydrauliske pumper til at lade dig føle vejen, mens du kan se vejen ved hjælp af verdens første setup af tre kurvede OLED-TV fra LG med sammenlagt 165 tommer. Det er en voldsom fartmaskine.

ANNONCE
Få den vildeste spiller
LOGITECH G402 HYPERION FURY

Timing er alt, og når det kommer til gaming, kan et splitsekund betyde forskellen på at løbe med sejren eller ligge på langs med et hul i hovedet. Derfor kan det godt betale sig at have udstyret i orden, og Logitech siger selv, at deres nye G402 Hyperion Fury er den hurtigste gaming-mus på markedet. Så er det i hvert fald ikke udstyrets skyld, hvis du bliver jordet.

ANNONCE
Få den vildeste spiller
VIRTUIX OMNI

Hop op på det runde løbebånd, og så kan du i fællesskab med brillerne Oculus Rift (følger ikke med) få en gedigen virtual reality-oplevelse, så du kan bevæge dig rundt i spillene. Virtuix Omni virker for eksempel glimrende med spillet Minecraft, så du kan få lidt motion, mens du gamer.

Så burde du være godt dækket ind til vinterens gaming, men du kan altid finde flere seje sager på Mandesager.dk.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce