Magasinet M!

Grillens lækreste grej

Det er svært at slå en god omgang grill her om sommeren, og her er 6 gadgets, der toptuner kullene.

Grillens lækreste grej
JAG GRILL

Der er slet ingen grund til at rende frem og tilbage mellem grillen og middagsbordet, når du kan kombinere det hele, og det gør JAG Grill. Det ottekantede bord har en fælles grillrist i midten til de største stykker kød og et ildsted til at give varme, når solen forsvinder, mens hver enkelt siddeplads får sin helt egen grill til lige at holde styr på det mest basale. Så er du sikret en ret god udsigt til herlighederne.

ANNONCE
Grillens lækreste grej
YODER SMOKERS FRONTIERSMAN

Hvis du virkelig skal fyre op for en epic grillfest, skal der mere seriøst udstyr på banen, og det bliver ikke meget mere seriøst end Yoder Smokers Frontiersman. Den koster selvfølgelig også kassen, men du får til gengæld næsten sammenlagt 13.000 kvadratcentimeter riste-plads, der desuden er udstyret med hjul, så du kan trille den rundt efter behov.

ANNONCE
Grillens lækreste grej
MANBQUE

Det her er en guldgrube af lækkerier. Bogen med det mandige navn ManBque tager dig med på en tur fra kød til hjemmelavede saucer, mens den lige skruer op for noget ekstra brugbarhed ved at liste passende øl til måltiderne. Der er i øvrigt 120 opskrifter på siderne, hvilket burde være rigeligt til at få dig overlegent gennem grillsæsonen.

ANNONCE
Grillens lækreste grej
GRILLBOT

Hvis du skal bruge noget hjælp til at få sparket liv i den vintertrætte grill, kan du bare indkalde hjælp fra robotter. Jeps, de støvsuger, slår græs, vasker vinduer og nu klarer de altså også rengøringen af grillen. GrillBot vandt prisen som "Innovation Robot 2013" ved National hardwareshow i Las Vegas, og du placerer den bare på grillen, trykker på knappen, og så sørger den helt automatisk for at klargøre risten til en ny omgang kød. Det er ret nemt.

ANNONCE
Grillens lækreste grej
STAR WARS LIGHTSABER BBQ TONGS

Med den her grilltang kan du gå til kullene som en Jediridder og bruge Kraften til at sikre møre bøffer. Okay, der er egentlig ikke så meget hokus pokus over tangen, men den er designet som et lyssværd fra Star Wars og udstyret med rigtige lyssværds-lydeffekter, som du kan aktivere via en knap på grebet, og Star Wars Lightsaber BBQ Tongs er desuden et officielt licens-produkt, så du kan være sikker på at få kram mellem hænderne.

ANNONCE
Grillens lækreste grej
KETTLEPIZZA

Det er stort set umuligt at tilberede en ordentlig pizza på en almindelig grillrist, men med en KettlePizza forvandler du enhver kuglegrill med en diameter på 57 cm. til en verdensklasse pizza-mester. KettlePizza sørger for at fordele en jævn varme, så du ikke får en brændt bund og en moset top, og den medfølgende pizzasten giver lige dejen den sidste sprødhed. Alt bliver bedre, når det kommer fra grillen.

Så har vi ikke flere grill-genialiteter til dig lige her, men du kan altid tage en tur forbi Mandesager.dk efter mere grej.

ANNONCE
Del

Seneste nyt