Magasinet M!

James Bond biler

Se et udpluk af de lidt mere sjældne biler fra agent 007s univers. Og så er der dem, der bare er fede.

James Bond biler

Af: Martin Finnedal

Sunbeam Alpine - Dr. No.
Før det hele blev vildt og voldsomt, var det egentlig meget hyggeligt. Denne engelske Sunbeam Alpine fra 1961 var der ikke pillet ved, og den passer i øvrigt fint til elegante og afslappede Kingston Town, hvor Dr. No foregår.

Bentley Derby - From Russia With Love
Det er ikke meget, den er med i filmene. Du kan få et glimt af den i starten, og hvorfor er denne voldsomt old school sportsvogn så med på denne liste? Det er den, fordi den er forfatteren Ian Flemings yndlingsbil. Den er da også langt bedre repræsenteret i bøgerne.

Aston Martin DB 5 - Goldfinger
For første gang nogensinde blev en engelsk sportsvogn verdensberømt på grund af en film. Og fair nok. For DB5?en er noget af det smukkeste, der nogensinde er blevet udstyret med en motor og sat på fire hjul. Og så var den også den første rigtige Bondbil: Maskingeværer, skiftende nummerplader, dækflænsere i fælgene og selvfølgelig katapultsæde var nogle af dens mange gadgets. 

Toyota 2000 GT - You only live Twice
Har James Bond kørt Totota? Nej det har han faktisk ikke. Men det kunne han lige så godt have gjort, for 2000 GT fik de fleste bilelskere til at måbe, da den blev præsenteret på det 12. Motorshow/Tokyo i 1965. Den sekscylindrede pileformede sag skød en topfart på 220 km/t, og det var voldsomt hurtigt dengang. Toyota lavede to stk om til cabriolet?er og de blev brugt i filmen, hvor de blev kørt af Bonds søde japanske kollega Aki.

Ford Mustang Mach 1 - Diamonds are forever
Amerikanerne fik allernådigst lov til at levere denne, den måske ikke kønneste Mustang version, som dog til gengæld oser langt væk af rå muskelkraft. Den får også lov til at præstere, da Bond under en biljagt i Las Vegas river den på to hjul og kører ind gennem en gyde, der er halvt så bred som bilen.


Lotus Esprit - The Spy Who Loved Me
Endnu engang kom engelsk sportsvogn på verdenskortet. Og det takket være Lotus' pr mand, der i håb om at få sin bil med i den kommende film simpelt hen parkerede den foran Pinewood Studios, hvor filmen ville blive optaget. Lotus leverede i alt seks biler, der endte med at blive raketdrevet ud fra en bro, blive transmogriffet til ubåd og at blive anbragt på 20 meter skinner til scenen, hvor Lotus'en kører op på stranden.

Aston Martin V8 Vantage - The Living Daylights
En ny James Bond (Timothy Dalton) fik æren af at køre Aston Martins i særklasse mest amerikansk-muskelbil inspirerede model. V8 Vantage kom først i produktion i 1977 (selv om fabrikkens første forsøg med V8 fandt sted allerede 10 år tidligere). V8 Vantage blev først taget ud af produktion i år 2000.


BMW Z3 og Z8, GoldenEye, The World Is Not Enough
Første gang BMW var med i James Bond var i 1983 - i skikkelse af BMW 5 politibiler, der jagter Bond gennem Berlin. Der skulle gå 12 år, før BMW blev forfremmet til en ægte Bondbil. Den opsigtsvækkende BMW Z3 Roadster blev efterfulgt af den endnu frækkere Z8. De fede gadgets var blandt andre fjernstyring og raketbatteri.

Se flere fotos i GALLERIET

Se Bond-babes i GALLERIET

Se en KOMPLET LISTE over bilerne i James Bond (desværre kun frem til 1999).

ANNONCE
Del

Seneste nyt