Jedi Challenges har fået sin første store upgrade - tag dine lyssværdsevner til the next level
Og så har spillet fået en prisreduktion - what's not to like?
Siden vi testede Lenovos Star Wars-Jedi Challenges tilbage i januar, er der nu sket en upgrade på spilfronten.
Vores indledende reaktion på oplevelsen var:
Som barn er det ikke så svært at leve sig ind i fantasien om at være en badass jedi - slet ikke hvis man har noget lysende plastik og god bevægelsesplads.
Som voksen skal der lidt mere til…
Enter: Star Wars: Jedi Challenges. Et helt unikt Lenovo produkt, der gør brug af AR-teknologi (Augmented Reality) og et specialudviklet lyssværd - der faktisk også lever op til kravet om både lysende plastik og nødvendigheden for bevægelsesfrihed.
Og selvom man er et par fuldvoksne mænd med fuldskæg, så skal man ikke lade sig narre - vi har brugt et par weekender på at øve vores Jedi-skills i timevis. Det var først det øjeblik, hvor praktikanten forsøgte at lære Jedi Mind Tricks til at få chefredaktøren til at hente kanelsnegle fra den lokale bager, at vi overvejede, hvad vi egentlig havde gang i.
Men tiden gik og det var awesome as fuck!
Og heldigvis er det ikke slut endnu, da der er kommet nye updates til spillet.
Via app'en har indholdsopdateringen sørget for, at spillet progressivt kan bevæge sig videre - det sker i gennem tilføjelsen af nye karakterer, nye kamp-modes og ikke mindst flere gameplay-niveauer. Og her har vi fat i nogle sværhedsgrader, der kræver en ægte Jedi! Eller bare et par skæggede manchilds, der har en søndag fri!
Gameplay-niveauerne befinder sig blandt andet på planeten Krait, som vi så for første gang i Star Wars: The Last Jedi. Opdateringen tilbyder blandt andet muligheden for lyssværdsdueller med to ’Praetorian Guards’ på samme tid; tre nye Strategic Combat niveauer; og introduktionen af ’Porgs’ for første gang inden for augmented reality i form af in-game belønninger.
Hvem elsker ikke Porgs?
Multiplayer-AR!
Deres fedeste upgrade er dog det faktum, at du nu kan duellere mod dine venner i intense lyssværdskampe takket være et lokalt multiplayer mode. Indholdsopdateringen ’Lightsaber Versus Mode’ understøtter det nye multiplayer mode, så to spiller samtidig – begge udstyret med det smartphone-drevne Lenovo Mirage AR-headset, lyssværd-controller, beacon-sporing og en kompatibel smartphone – kan møde hinanden ansigt-til-ansigt i AR-lyssværdskampe. Dette er første gang, at to spillere kan spille samtidig med muligheden for at duellere i real-time via AR. Det er episk!
Mens man tidligere afventede den andens tur, kan man nu teame op og for alvor finde ud af, hvem der i sidste ende er den ultimative jedi-master i vennegruppen!
Hvis du endnu ikke har haft glæden af at afprøve Jedi Challenge, eller AR i det hele taget - så har Lenovo den perfekte gave til dig selv til dig selv og vennerne i anledning af den internationale fejringsdag for Star Wars-universet, May the Fourth Der er nemlig som en del af upgraden også kommet en prisreduktion på den samlede pakke.
den perfekte gave til dig selv til dig selv og vennernei anledning af den internationale fejringsdag for Star Wars-universet, May the Fourth
Nu kan du kaste, hvad du har i hænderne og gribe dit virtuelle lyssværd for blot 999 kroner her. Billigt sluppet for et par aftener med knejterne, hvor I lige smutter en tur tilbage i barndommen!
Hvis du lige mangler et overblik over, hvad spillet kan tilbyde, så kan du læse en kort introduktion herunder.
Og ellers kan du se vores unboxing, test og førstehåndsindtryk lige her!
SÅ HVAD GÅR SPILLET UD PÅ?
Man får installeret den gratis spil-app på din smartphone - isætter telefonen i brillen og kalibrerer.
Nu er vi klar til at kigge nærmere på selve spillet.
Spillet byder på tre vidt forskellige game-modes:
- Trials of Combat: Lyssværddueller
- Trials of Insight: Holo-chess
- Trials of Leadership: Strategic Combat (En af-art letvægts-RTS)
Du bydes velkommen som jediridder af The Archivist. Dette er guiden til spillet, der tager en igennem de første tutorials for at få spillets mekanikker på plads.
Til at starte med får man at vide, at man deltager i en holografisk simulation. Det er et smart træk fra udviklernes side, fordi AR-teknologien med spejlene gør karaktererne semi-gennemsigtige og spøgelsesagtige. Denne information gør teknologien let at fordøje.
Man lærer at slå med sværdet, fodstilling, parere modstandere og blokere tunge angreb fra “bosses”, og hvordan man deflekterer Storm Troopernes forbandede pew-pew laserpistoler. Og allerede her er det hele awesome.
Herefter præsenteres du for et stort interaktivt kort over en række planeter: Hoth, Naboo, Garel, Lothal Takodana og The Core.