Katja Krarup Andersen - From Russia With Love
Tag godt imod!
For en god måneds tid siden havde vi Ekaterina inde som Instacrush, og hun blev så godt modtaget, at vi blev nødt til at skyde vores egne billeder af hende.
Katja (for short) har fået en del opmærksomhed på det seneste, og hun er blevet kaldt Danmarks Snapchat-dronning. En titel der ikke er helt ufortjent, da hun har op mod 65.000 views på hver snap i hendes story. ( @imneverdone )
Men det er ikke så forfærdeligt meget vi egentlig ved om hende: Ja hun har mange følgere. Hun er pokkers sexet. Hun har en russisk baggrund. Og hun har læst teologi.
Så hvad med at vi lige går et lag dybere? Vi har talt lidt med Katja om hendes baggrund, hendes tilgang til sociale medier, og hvordan man gør, som hun gør, samtidig med at være et forbillede for sit barn (Yes, hun er mor!)
Du har flyttede med din mor til Danmark som 11-årig, men stammer fra Rusland - vil du fortælle lidt om din russiske baggrund?
Der står Moskva, Sovjet Unionen, som fødselssted i mit pas. Det er et land, jeg er meget taknemmelig for, at skæbnen gav mig lov til at opleve.
I nogle uskarpe minder fra den tid, husker jeg; at Lenins portræt hang i hvert rum. Naboerne tog hatten af over for min far, fordi min farfar havde en høj stilling i partiet. Tyggegummi med kaffe og appelsinsmag. Sild til morgenmad i børnehaven.
Alle børn havde samme tøj og samme legetøj. I børnehaven fik vi fortalt, at vi skulle være meget lykkelige over, at vi var født i det bedste land nogensinde. Jeg glædede mig til at begynde at gå med sovjetisk skoleuniform, en brun kjole med et sort forklæde. Men så skete den største forvandling i mit liv. Mit store fædreland faldt fra hinanden, mine forældre blev skilt, hunden, jeg voksede op med, døde og jeg brækkede mit venstre ben (!). Min sovjetiske barndom var slut. Da stod jeg omringet af voksne, som havde indrettet deres liv efter nogle ikke længere eksisterende forestillinger om livet - voksne som ikke vidste, hvad de nu skulle gøre med deres liv. Jeg vidste, jeg ikke længere havde ret til at opføre mig som et barn. I et stykke tid vidste selv de voksne ikke, hvad vi børn skulle blive, "når vi bliver voksne". Det var ikke længere den lyse socialistiske fremtid, der skulle opnås.
Det ideologiske vakuum jeg oplevede der, har haft den største indflydelse på min personlighed. Jeg skulle aldrig ende som alle de andre voksne, som havde brugt livet på at passe ind i de gældende sociale normer. Mit liv skulle blive mit.
Hvordan har de oplevelser formet dig?
Jeg er en informationshoarder. Jeg elsker at vide alt om alt. Jeg kan sagtens finde på at aflevere mine opgaver en dag for sent, fordi jeg brugte afleveringsdagen på at researche alt om børnepasning i 1800-tallet, eller hvordan man planter majroer.
Jeg elsker at lytte til lydbøger i de laaaange time med mekanisk arbejde som opvask og oprydning. Sådan har jeg "læst" alt fra Tolstoj's Anna Karenina til "Slottet" af Kafka.
Jeg har været første-soprano i kirkekor, designet dåbskjoler, arbejdet som makeup-artist og er desuden uddannet som teolog. I mit liv har jeg oplevet mange ting alt fra stjæle kartofler til luksuslivsstil og sportsbiler.
Hvordan er opmærksomheden fra sociale medier?
Folk antager mig for at være af manglende intelligens. Men hvis jeg lavede snaps, der viser mig læse Dostojevskij (som jeg har læst alle værker af) og græde over de dybe følelser, som Sjostakovitj fremkalder i mig, var der nok ikke så mange, som ville følge mig. Mine medier er visuelle og handler dermed om det visuelle. Jeg ser min krop som ret æstetisk og oftest meget flot. At posere med en bog ville ikke gøre det flottere.
Folk elsker at sætte alt i bokse, men dét at jeg kan lipsynce til Kendrick Lamar, betyder ikke, at jeg ikke helt fanatisk elsker Rite of Spring af Stravinsky, eller at jeg ikke tager til DR Koncerthuset for at lytte til klassisk musik. Jeg er jo faktisk en person af meget arkaisk (Red. gammeldags eller fortidig) smag og forestilling: jeg synes, at læse klassiske bøger er godt, at ægteskab er vigtigt og værd at kæmpe for, og i min familie skal kvinden kunne lave mad, og manden skal kunne reparere cyklerne.
Jeg savner det mandlige selskab...
Jeg savner det mandlige selskab fra de dage, før jeg blev "hot", hvor jeg havde flest drengevenner. Mange af 'hippietypen'. Jeg savner at være en af drengene, for jeg kan godt lide at bare at være et menneske, og kan godt lide at gå en helt nat og diskutere hvorvidt jeg kan tillade mig at tro på gud.
Nu til dags, hvis det mandlige køn skriver til mig, starter samtalen altid med "Jeg ved du har hørt det tusindvis af gange før, men du er så smuk".
Der er snart ingen som får den ide, at snakke om noget andet, end umiddelbart begynde på at score mig. I starten af min sociale karriere var jeg meget åben og endte et par gange på ufrivillige dates, da jeg faktisk troede bare vi skulle "hænge".
Hvordan håndterer du reaktionerne fra et kæmpe social medie-following, med en ret kropsfikseret tilgang?
Men det store following på min sociale medier kom også forståelsen for, at en kæmpe del af de helt unge piger mere eller mindre ser mig som et forbillede. Jeg føler, det er vigtigt for mig at vise til de unge piger, at man netop kan være alt i verden på en og samme gang. Det at man tager sin akademiske udvikling seriøst, betyder ikke at man behøves at gå i kedelig beklædning. At man kan være stolt af sin krop, og ikke være hæmmet i at vise den frem, betyder ikke at man kun satser på sit ydre.
Jeg synes, at der er et problem med en helt generation af drenge, som er vokset op med pornografi, og som har det som en forestilling af, hvad sex skal være. Sex er meget mere end bare det visuelle. Det er alle fem sanser. Hvis man læser klassisk litteratur, så beskrives lugten af en kvinde altid som essensen af hendes seksualitet. Derfor tror jeg, at jeg har det meget anderledes med nøgenhed og seminøgenhed i det hele taget. It's nothing but a picture.
Jeg har taget en beslutning om at være sober. Derfor tager jeg hverken stoffer eller drikker. Jeg vil gerne være et eksempel på, at man kan være fuldstændig sober og stadig opnå social succes. Jeg har desværre set alt for mange eksempler på, hvordan de helt unge piger bliver drukket under bordet af mildest sagt erfarne mænd, og som spilder deres liv på at underholde disse, istedet for at tænke på fremtiden.
Cheeky Chong, the SmartAss
Jeg kan forstå, at du har en datter, hvordan går det i spænd med at være sexet på sociale medier?
Hun er utroligt glad for de eventyr, jeg laver, og gennemser min mystory 20 gange, når jeg laver dem. Der er intet mærkeligt i, at hun ser sin mor i undertøj, og det bidrager kun til en sund opvækst at se, at man kan klæde sit højre bryst ud som en prinsesse eller kalde sin venstre røvballe for 'Cheeky Chong'.
Det viser bare, at min krop er MIN krop, og at den ud over at kunne ses som sexet, også kan være ret afslappet og sjov. Det er en meget mildere form af, når drengebørn laver helikopteren med deres penis. Hun ved også, at jeg er en attraktiv kvinde, og den måde jeg håndterer det på, mener jeg kun er et godt eksempel. En kvinde kan nyde sin seksualitet, mens hun har en akademisk uddannelse og er mor.
Og hun ser jo, at den samme kvinde kan stå og lave bortsch for sin familie i køkkenet, mens hun samtidig hører en lektion i judisk mystik, og lave en snap af, hvor flot hendes røv ser ud, mens hun gør det. Jeg synes det er sundt, at en kvinde kan se sig selv attraktiv uden makeup i sin køkken.
Andre Katja-facts:
- Jeg har været ubehageligt bange for djævle i mine teenageår. Jeg kunne ikke falde i søvn, uden at mit tv var på timer, eller lyset var tændt. Den frygt blev mindre under mine teologistudier.
- Jeg synes, at den slikkende hund er det mest irriterende filter, som er sket for Snapchat nogensinde.
- I løbet af en dag når jeg altid at gå fra "hvor er jeg dog pisselækker" til "hvor er jeg ubærlig grim".
- At være feminin, i det klassiske forestilling, er vigtigt for mig. Jeg er rigtig god til at brodere, strikke og hækle, sy tøj og stoppe sokker. Bage brød og lave vintersupper. Synge vuggevise. Langt hår, blød krop med kurver, nederdele og kjoler er en stor del af min identitet.
- Jeg foretrækker klart de sort-hvide film fra 30'erne over de nyproducerede. I hele taget slæber jeg kun min røv over til biografen for Coen Brothers eller Quentin Tarantino.
- Vi, kvinder, er ikke kun sexede iklædt mærkelig lingeri med strømpeholder, som ingen nogensinde bruger. Det er fedt at der findes medier, hvor jeg selv får lov til at "directe shootet" istedet for en mandlig fotograf som giver mig poseringsinstruktioner. Det endelige produkt er anderledes. Det er kvindens forestilling om hendes attraktivitet.
- Jeg er meget glad for de nøgenbilleder, jeg fik lavet med Thomas Holm. Hans vision er jo oftest det, at en kvinde er en organisk del af landskabet, og det er noget jeg ofte føler, når jeg går i skoven. In the words of Pierre fra Krig og Fred "And all this is mine, and all this is in me, and all this is me!". Jeg kan godt lide at have den oplevelse af mig selv, at være i symbiose med mine omgivelser. Som jeg tidligere har sagt, ser jeg ingen skam, i at jeg har de kropsdele jeg har.
Find Katja på:
Instagram: ekaterinaandersen - Snapchat: @imneverdone
Model: Ekaterina Katja Krarup Andersen
Make-up, hår og stil: Ekaterina Katja Krarup Andersen
Location: STAY Copenhagen
Fotograf: Christian Grüner
Redaktør: Mikkel M. Vermeulen