Magasinet M!

Kommer næste smartphone fra Huawei til at have 3 kameralinser?

Invitation til pressekonference hinter nye features?

Annonceringen af et pressevent, der løber af stablen i Paris den 27. marts, indikerer, at Huawei er på trapperne med en ny telefon i deres top-serie. 

Det er spændende, fordi virksomheden de senere år, telefon efter telefon, har oppet deres niveau. Det betyder også, at barren for en kommende ny topmodel er højt sat fra start. 

Huawei banede vejen for dual-lens kameraet, der nu efterhånden er normen frem for udstikkeren med 2016-modellen P9. Men hvad vi kan vente os fra næste generations-kameraet, bliver spændende at se. I hvert fald smider Huawei lidt mystiske ledetråde i form af tre cirkler i grafikken på eventflyeren, og det kunne måske have noget at gøre med antallet af linser? 

Jeg har googlet mig lidt rundt på diverse tech-sider, og blandt andet engelske Tech-Advisor er kommet frem til samme gætterier og medtager i øvrigt nogle ikke-bekræftede leaks, der så også gætter på at telefonen kommer til at hedde Huawei P20. 

Har du nogle gæt? Under alle omstændigheder bliver vi klogere den 27. marts! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt