Magasinet M!

Kostbare custom-kondomer

Gummidreng, nathue, knaldhætte, pikhylster, kondom - yes sir, kært barn har mange navne... og nu kan du også snart få et kondom med dit helt eget navn på.

Kostbare custom-kondomer

Af: Morten Greve

 

Det er i hvert fald hvad det tyske firma Lebenslust ifølge Ananova.com lover - de har nemlig udviklet en metode, som genererer en 3D-kopi af din bedste ven, laver kondomer præcis efter dine mål og derefter signerer dem med din egen underskrift fra 'lille-Bent' til '12-tommer-tømreren'.

Det er sgu rimelig liret.

Som Lebenslust lover: "De her kondomer kommer til at passe så godt, at du næsten ikke ville kunne mærke, at du har dem på. Vi kan lave dem fra papirstynde til tyk som en næve og derefter 'indgravere' din signatur på enden af kondomet".

Det er dog ikke nogen billig fornøjelse, Casanova, du skal slippe små 7500,- for dine særligt designede kondomer. Men så er de også rarere og sikrere. Ja tak - det har de vist også bare at være til den pris.

ANNONCE
Del

Seneste nyt