Magasinet M!

Mini øko racer fra VW

Tyskerne præsenterer verdens mest økonomiske roadster

Mini øko racer fra VW

Af: Martin Finnedal

Med sin størrelse, sin farve og sine bløde kurver ligner den noget fra en tegneserie. Men VW EcoRacer, som den hedder, er ægte nok. Selv om den endnu kun er en prototype.

Den 850 kilo lette sportsvogn bliver præsenteret på Tokyo Motor Show i øjeblikket og er lidt af et unikum. Den er nemlig noget så sjældent som sjov, hurtig og fantastisk økonomisk.

Sportsvognen, der er bygget i kulfiber, går fra 0-100 på 6,3 sekunder og har en topfart på 230 km/t. Ikke desto mindre bruger turbodieselmotoren kun i gennemsnit 3,4 liter brændstof pr. 100 kilometer.

Så har du nærmest råd til to.

Om EcoRacer kommer i masseproduktion og hvad den i givet fald kommer til at koste i forretningen, er der endnu intet nyt om.

Se flere fotos i GALLERIET
ANNONCE
Del

Seneste nyt