Magasinet M!

Nøgen og lækker

Det er officielt forår. Det betyder, at mc-sæsonen skydes i gang. Her er 5 lækre, nøgne "cykler", vi ikke ville have noget imod at eje.

Nøgen og lækker
  Ducati Monster 1200 S

Den ikonsike 'Monster' er Ducatis helt store sællert. Den appelerer bredt og er en fryd for øjet. Nu er der kommet en helt ny model, der yder 145 hestekræfter, hvilket er voldsomt meget for en Ducati i 'Monster'-kategorien. Ud over flere hestekræfter er den vokset i størrelsen, så vi skandinavere nu kan sidde på den uden at få ondt i ryggen eller håndledene.

 

Motor: 1198,4 cm3

Hestekræfter: 145 hk

Vægt: 182 kg

ANNONCE
Nøgen og lækker
  BMW S1000R

Da BMW - nærmest ud af det blå - præsenterede deres S1000RR (ikke at forveksle med S1000R) i 2008, satte den nye standarder for motorcykler i den ultimative sportsklasse. Den var og er stadig den, de andre prøver at slå. Nu prøver BMW så med en udgave uden racerkåben. Men selvom kåben er væk og kørestillingen ikke længere er så forkrampet, sparker den firecylindrede rækkemotor stadig 160 heste af sig. 160 hk til lidt over 200 kg skal nok sørge for, at du meget hurtigt kommer i problemer - enten med ordensmagten eller asfalten.

 

Motor: 999cm3

Hestekræfter: 160 hk

Vægt: 207 kg

ANNONCE
Nøgen og lækker
  KTM Super Duke 1290 R

KTM Super Duke 1290 R er hooligan-motorcyken over dem alle. Den opfordrer nemlig til bøllekørsel - i alle gear. De absurd mange hestekræfter og den momentstærke V2-motor sørger nemlig for, at forhjulet konstant stiger til vejrs. "Bæstet", som KTMs gaderacer bliver kaldt, yder nemlig hele 177 hk, hvilket er absolut vanvittigt for en motorcykel uden kåbe.

Som uerfaren motorcyklist har du ikke en jordisk chance for at styre de mange kræfter. Men for den erfarne er her det ultimative stykke legetøj.

 

Motor: 1.301 cm3

Hestekræfter: 177 hk

Vægt: 189 hk

ANNONCE
Nøgen og lækker
  Aprilia Tuno V4 R APRC ABS

Som en del af navnet afslører, gemmer der sig en V4-motor i Aprilias "topløse" model. Modsat dens rendyrkede racer-broder RSV4, er kåben her fjernet og siddestillingen er langt mere oprejst, hvilket gør den til et meget behageligere bekendtskab - og næsten ligeså hurtig. 

Vi er ikke vilde med udseendet og den kluntede udstødning. Især hvis man sammenligner med MV Agustas Dragster-model. Men hvad Tuono ikke har i skønhed kompenserer den for med et bæst af en motor, der yder hele 167 hk.

 

Motor: 999.6 cm3

Hestekræfter: 167 hk

Vægt: 185 kg

ANNONCE
Nøgen og lækker
Nøgen og lækker
  MV Agusta Brutale Dragster

MV Agusta Brutale Dragster er ikke klassens hurtigste dreng. Men for pokker, den er da klassens smukkeste - og samtidig den mest brutale at se på. Hjertet, der driver Dragsteren frem i raketfart, er en 3-cylindret 800 cm3-motor, der sørger for, at det også er sjovt at lege ved de helt lave omdrejninger. Og dermed gør den også denne smukke italiener - sammen med en oprejst siddeposition - til den perfekte motorcykel til bykørsel.

 

Motor: 798 cm3

Hestekræfter: 125 hk

Vægt: 167 kg

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt