Magasinet M!

Overlev zombierne!

Når man ser en zombie-film, så spekulerer man ofte på, hvor snotdumme de mennesker er, som zombierne jager - de er uorganiserede og ineffektive - uvillige til at tage de nødvendige forholdsregler. Det er der råd for!

Overlev zombierne!

Af: Morten Greve


Når de levende døde angriber her i landet, hvilket de uden tvivl kommer til på et tidspunkt (vi er faktisk helt sikre!), så kan du lige så godt være forberedt. Det er nu, du skal tage dine forholdsregler. Heldigvis er der råd, for Max Brooks har skrevet den geniale bog the Zombie Survival Guide.

Her kan du læse om zombiernes psykologiske og fysiologiske opbygning og hvilke våben der er mest effektive. Vidste du f.eks. hvordan du bruger et jagtgevær, en 9 mm eller blot en god gammeldags machete mest effektivt imod et væsen, der ikke kan føle smerte og som jager dig for at spise dit kød? Nej, vel?

Vi vil gerne videregive Max Brooks' 10 bud, som kan få dig til at overleve et Zombie-angreb:

1. Organiser dig før de vågner fra de døde
2. De føler ingen frygt, hvorfor skulle du?
3. Brug dit hoved - kap deres af
4. Klinger siger ikke "klik-klik-klik"
5. Den bedste beskyttelse = tætsiddende tøj, kort hår
6. Kravl op ad trappen og ødelæg den så
7. Hop ud af bilen og op på din cykel
8. Vær i bevægelse, vær skjult, vær stille, vær vågen
9. Intet sted er sikkert, kun sikrere
10 Zombien er måske væk, men truslen lever stadig.

Denne bog kan helt bogstaveligt redde dit liv og det er sejt!

Du kan købe bogen her

Som en lille ekstra bonus kan vi anbefale, at du checker den her lille nørdesag ud, der simulerer spredningen af zombierne, hvis vi ikke er mere effektive. Se de små lyserøde blive til onde grønne og sprede sig. Sort, men sjovt!

Check den ud her.

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt