Magasinet M!

Pimp din påske

Mangler du grej-inspiration til en gennemført påske? Så se med her, hvor du får 6 sager, der virkelig kan fyre op for højtiden.

Pimp din påske
HOTTUG

Har du i virkeligheden brug for et sejlende badekar? Næh, men derfor findes det stadig, og hvis du har en ordentlig pose penge, kan du selv sætte dig til rette bag roret. HotTug har plads til op til 8 mennesker, der får en arrogant sejltur i baljen med 1.800 liter vand, et fyr til at varme vandet op til 38 grader og en elektrisk motor til at sørge for fremdriften.

ANNONCE
Pimp din påske
PYLESPORTS PBMSPG1000

PyleSports er klar med en moderne lyd-kanon med hele 1.000 Watt. Det er voldsomt. Cylinderen vejer godt nok også 9,8 kg. og måler hele 62 cm. i længden, men det kræver også en moppedreng af et batteri til at sikre de fire timers musik for fuld knald. PyleSports PBMSPG1000 klarer desuden musikken trådløst med Bluetooth og NFC, og der er endda et indbygget LED-lysshow. Sejt.

ANNONCE
Pimp din påske
MUG MUSCLES

Der er jo slet ikke noget i vejen for at komme i form ved at drikke øl. Med et Mug Muscles kan du i hvert fald pumpe underarmen, mens du løfter kruset, og så kan det godt være, at ølmaven ikke bliver til en sixpack, men det er da bedre end ingenting, hvis du giver det fjederbelastede greb et par klem undervejs.

ANNONCE
Pimp din påske
MCLAREN 2014 KEVIN CAP

Danmark er endelig med i toppen af Formel 1, og Kevin Magnussen kører her i påske-weekenden i Shanghai, hvilket du meget passende kan markere med en kasket i sølv og hvid med McLaren på fronten og Kevin på siden. Så er du godt dækket ind til at følge den unge herre resten af sæsonen, og McLaren 2014 Kevin Cap er desuden one size fits all, så den passer til langt de fleste hoveder.

ANNONCE
Pimp din påske
PORNBURGER.ME

Hvis du kender hjemmesiden Pornburger.me, er du også bekendt med den rendyrkede burger-porno. Der er en ny kød-kreation hver uge, og du får hele herligheden serveret med et lækkert billede og en liste over de individuelle ingredienser, der inkluderer løsninger som bunde af grillede løgringe eller makaroni, mens der også er en masse sjove kombinationer af råvarerne.

ANNONCE
Pimp din påske
SMEG 500

Hvad får man, hvis man parrer de to ikoniske italienske firmaer Smeg og Fiat? Man får selvfølgelig en Smeg 500. Det ret originale køleskab er bygget på en gammel Fiat 500, der lige har fået fronten skåret af, og så er der ellers indsat et 100 liters køleskab under motorhjelmen. Sådan skal dén skæres.

Så må du have en awesome påske, og hvis du leder efter mere grej, kan du svinge en tur forbi Mandesager.dk - der er masser.

ANNONCE
Del

Seneste nyt