Magasinet M!

Så er den gal igen: Kvinde bruger næsten en million kroner på at ligne Barbie

Er verden ved at gå af lave?

Hun er hverken den første eller den anden, der har stræbt efter Barbie-looket. Og nok desværre heller ikke den sidste. Mød 33-årige Kerry Miles, der indtil videre har smidt 100.000 pund - mere end 800.000 kroner - efter plastikoperationer i et forsøg på at ligne den verdenskendte dukke.

Miles, der bor i det britiske amt Essex nord for London, fik Barbie-dukken ind fra barns ben som så mange andre. En ting, der så at sige udviklede sig til en besættelse. Hun prøvede Barbie-looket af for første gang for seks år siden, og derefter stak det af.

Den 33-årige duk? øhh, kvinde er mor til en og fortæller ifølge The Lad Bible, at hun har truet med at forlade sin mand, hvis han på noget tidspunkt bad hende stoppe med at fylde sin krop med plastik, selvom hun allerede har fået sprøjtet Botox ind i huden, fået større læber og bryster samt rettet sin næse til - alt sammen for Barbies skyld.

Selvom venner og familie siger, at de syntes, at Kerryså bedre ud, før hun stiftede bekendtskab med verdenen af plastikkirurgi, er Kerry ligeglad. Hun fortsætter ufortrødent.
ANNONCE
YouTube screenshot Caters TV - Så er den gal igen: Kvinde bruger næsten en million kroner på at ligne Barbie YouTube screenshot Caters TV

Kerrys look er så ekstremt, at fremmede på gaden ofte råber skældsord efter hende - men hun insisterer på, at det ikke generer hende, fordi hun altså selv synes, hun er smuk.

- Folk plejede at sige, at jeg lidt lignede Barbie, da jeg var barn, og det er så bare noget, jeg har overført til mit voksenliv - nu er jeg en virkelig Barbie-dukke, siger hun til Daily Mail.

- Jeg har altid elsket Barbie - jeg havde masser af dukker, og alt var pink og meget "piget", fortsætter hun.

Det var - som skrevet - i 2010, at hun begyndte sin transformation. Først fik hun sit hår lavet og begyndte at gå i pink og udfordrende tøj.

- Så i 2014 fik jeg Botox og fyld i læberne for første gang. Jeg fik også et brystløft og gik fra 32C til 30G (!), siger hun.

Hun får ofte sit hår, sine negle, tænder og sin tan lavet af en professionel, ligesom hun hver dag bruger to timer på at gøre sig klar om morgenen. To timer, der inkluderer en tur i jacuzzien, en ansigtsbehandling, fake tan, fuld make-up, falske øjenvipper og den helt store hår-styling.

ANNONCE

Hendes mand, Darren, er åben omkring ikke at kunne lide Kerrys look, men Kerry selv har ingen planer om at tage den med ro lige foreløbig.

- Darren kan ikke lide det falske look - han synes, jeg ser bedre ud, som den jeg er. Han synes ikke, jeg burde få flere operationer, men det kommer jeg helt sikker til - jeg vil have endnu et brystløft og en næseoperation, siger Kerry og fortsætter:

- Hvis Darren bad mig om at vælge mellem ham og mit udseende, ville jeg helt sikkert vælge udseendet. Jeg ville ikke have problemer med at finde en anden mand, der brød sig om mit look. Måske endda en mand, der så lidt mere ud som Ken.

Kontroversielt, Kerry! Vi tænker sgu, at stakkels Darren er under tøflen derhjemme.

ANNONCE
YouTube screenshot Caters TV - Så er den gal igen: Kvinde bruger næsten en million kroner på at ligne Barbie YouTube screenshot Caters TV
Del

Seneste nyt