Sådan planlægger videnskabsfolk at nå til Mars på få dage
Før i tiden har den tur taget minimum fire måneder?
Der er ca. 55 millioner kilometer til Mars. En rejse, som ubemandede fartøjer hidtil har klaret på et sted imellem 131 og 360 dage. Men nu mener forskere fra NASA, at de snart vil kunne gøre det på ganske få dage via en ny teknologi.
Det skriver sitet CNET.
I en video med titlen Going Interstellar forklarer forsker Philip Lubin, at selvom det lyder som noget fra en science fiction-film, er der ingen grund til, at det ikke kan lade sig gøre.
Lubin er fysiker ved University of California ved Santa Barbara's Experimental Cosmology Group. Sidste år fik han og hans forskergruppe tildelt et "proof-of-concept"-stipendium til at forske videre i brugen af fotonisk fremdrift af rumskibe. Helt kort forsker Lubin i at skyde en laser af sted imod et papirtyndt mini-rumskib, som vil gøre, at det vil kunne opnå en hastighed på 26 procent af lysets hastighed (ca. 80.000 kilometer i sekundet) på 10 minutter. Teknologien vil også kunne bruges på tungere fartøjer.
"Vi vil kunne sende et 100-kilos robot-rumfartøj til Mars på få dage. Inden for en radius på 25 lysår er der faktisk nogle enkelte planeter at besøge, hvor det kan være muligt at finde liv. Den tætteste er Alpha Centauri, som er omkring fire lysår væk," siger Lubin.
I en forskningsartikel med titlen A Roadmap To Interstellar Flight forklarer Lubin, hvordan teknologien helt præcist virker. En artikel, du kan læse her, hvis du gerne vil fordybe dig.
Har du ikke tiden til det, kan du se videoen Going Interstellar herunder.
Som modsætning til alt dette kan det siges, at et nuværende rumskib kan opnå en hastighed på 28.000 km/t.
NASA planlægger som bekendt at sende bemandede rumfartøjer til Mars i 2030'erne.