Sommerens løse trends
Til sommer bliver moden lidt mere drengerøvsagtig og løs. Noget, der passer os rigtig godt.
Gør ligesom Ryan Gosling og Johnny Depp og gem dine stramme jeans og pæne sko langt væk, når varmen begynder at byde sig.
Tak til Ryan Gosling for i filmen Drive at gøre bomberjakken super cool igen. Flere af de store modehuse som bl.a Dior Homme (den blå bomberjakke på billedet) lancerer således den ikoniske bomberjakke i deres forårs/sommerkollektion, så alle kan føle sig ligeså awesome som Ryan Gosling. Og hvis din far tilfældigvis hedder Lars Larsen og er ejer at et dyneimperirum, er 10.000 kr. et greb i lommen for dig, skulle du beslutte dig for Diors model. Ellers er vi ret sikre på, at du også vil kunne finde en mindre pebret udgave i de danske tøjbutikker.
I aaaalt for lang tid, har de stramme, såkaldte slim-fit, jeans domineret herre-modebilledet. Og de har sgu ikke altid været lige behagelige at slentre rundt i. Men efter en reaktion, kommer der altid en modreaktion. Man er vel et postmoderne menneske. Og nu er det blevet tid til at skille sig ud - og af - med garderobens slim fit jeans. Eller i hvert fald bare sætte dem i bero.
Den parisiskbaserede amerikanske designer Rick Owens - der bl.a. har Lenny Kravitz på kundelisten - er kendt for sin rock 'n' roll-stil. Og han har i mange år været fortaler for de løsere, højtaljede, men lavthængende bukser og sweatpants. Nu er flere modehuse, der i blandt tyske Damir Doma hoppet med på vognen med de løse bukser.
Da de stramme jeans kom frem stejlede folk og forstod ikke, hvordan man som fyr kunne gå i sådan noget. Forvent samme reaktion med de løse bukser. Men vi tror, at de løsere bukser - heldigvis - er kommet for at blive.
Vi ser flere og flere høje sneakers. Så nu er det ikke kun Converse Hi-Top, du skal investere i, hvis du er træt af de helt flade sneakers. De høje gummisko passer især godt til sæsonens bermudashorts. Og netop sammensætningen af shorts og høje sneakers er det tætteste, du kommer på at være ligeså cool som Johnny Depp. Og så har du også outfittet til sommerens festivaler på plads.
Korte shorts er sooooooooo last year. Nu er det på med bermudashortsene. Og de er så lange, at du næsten kan have dem på efteråret ud. Men altså også kun lige næsten. Kombineret med de føromtalte høje sneakers og en smal t-shirt (du skulle jo helst ikke ende med at ligne en wannabe gangster 'straight outta Compton), kan du rende rundt hele sommeren i dejligt behageligt tøj og se cool ud samtidigt.
Kan det blive for løst? Det korte svar er: JA! Og vores grænse går helt klart ved kjoler. Skal vi ikke bare blive enige om, at vi overlader kjolerne til hunkønnet?