Magasinet M!

Tanya - lækre- Larsen

Et dejligt gensyn med M!-baben, der vandt Forsidejagten 2006.

Tanya - lækre- Larsen

Det er ikke fordi, vi behøvede en decideret anledning for at smide smukke Tanya Larsen på forsiden igen i M!135. Men nu HAVDE hun jo fået nye bryster, og så mente den samlede M!-stab, at det ville være journalistisk uansvarligt ikke at skyde en ny serie billeder med den tidligere Forsidejagtvinder...

 

"Velkommen tilbage, Tanya. Temaet i billedserien er ret gangsteragtigt, så jeg indledningsvis lige spørge, om du ikke kan låne mig 100 dollar?"

"Nej, det er mine penge. Det var jo mig, der stjal dem nede i Jyske Bank, he he."

 

"Sådan! Du tjener måske ikke så mange dollar på modelarbejdet for tiden?"

"Nej, det står ret stille nu - måske fordi jeg har fået lavet brysterne mindre. Men jeg regner da med, der kommer flere gode tilbud, når folk ser serien i M!."

 

"Ja, lad os håbe, du bliver rigtig rig. Hvad ville du købe som det første, hvis du blev milliardær?"

"En lille ø i Thailand! Men det ville nok blive lidt ensomt i længden, så jeg ville starte med at købe en motorcykel. Det kunne jo passende være den Ducati, kunstneren Hornsleth har dekoreret - den er bare skidefed."

 

"Det lader til, at du er glad for luksus. Kunne du nogensinde blive lokket i kanen med en gammel rigmand?"

"He he... Jeg er ikke særlig materialistisk indstillet, og jeg har været kæreste med en fattig musiker i fire år, så nej."

 

"Ok, nok dollar-snak. Forklar lige læserne, hvorfor du fik lavet nye bryster."

"Folk forstår nok ikke hvor tunge, de faktisk var. Jeg fik fjernet 400 gram i hvert bryst, fordi de sad og tyngede i siderne og gav myoser i ryggen. En anden sidegevinst er, at jeg ikke længere behøver at have tre-fire sports-bh'er på for at holde dem på plads, når jeg skal dyrke sport!"

 

"Hvordan føles det egentlig i det øjeblik, man står der med en ny barm?"

"Brysterne føltes faktisk stenhårde og sad som dårligt lavede silikonebryster i starten, men det gik heldigvis over efter 14 dage."

 

"Hvad sagde de om dem på hospitalet?"

"De sagde, at det faktisk var godt, jeg fik lavet brysterne nu. Hvis jeg havde ventet, var de blevet for lange og svære at arbejde med."

 

"Kan du så solbade topløs nu?"

"Der går faktisk to år, før man må tage sol igen, men det er ikke så stort et problem, for jeg plejer ikke at være topløs. Man er jo et naturligt glo-objekt, når man har så store bryster! I Danmark kigger folk bare lidt, men prøv at tænke på, hvor vildt det ville være, hvis jeg gjorde det under en ferie i Frankrig eller Italien."

 

"Jamen, så er tiden vel kommet, hvor jeg hellere må spørge dig om, hvad en fræk aften er for Tanya Larsen?"

"For nylig lavede min kæreste en rigtig god overraskelse. Jeg troede, vi skulle i biografen med hans forældre, men vi endte hjemme i hans lejlighed, hvor der var tændte stearinlys overalt og sushi og vin parat."

 

"Er det ok med dig, at der går noget tid sådan en aften, eller er du generelt mere til quickies?"

"Altså! Du ved jo godt, at jeg hader at snakke om sex, fordi mine forældre læser bladet. Men jeg vil i hvert fald gerne spise først. Jeg er mest til sjov, EFTER der er blevet spist, fordi jeg er så sulten."

 

"Ha ha, ok. Hvor i verden vil du så allerhelst have sex?"

"Jamen, det skulle så nok være på den ø, jeg købte i Thailand. Gerne i en bungalow. Men der skal være rent og pænt! Det er nøgleordet for mig, og så skal der ikke være for mange cikader - det generer bare."

 

"Ja, frem med den insektspray. Hvordan lyder dine fremtidsplaner?"

"Jeg skal måske snart til at arbejde i et smykkefirma på deltid og vil i gang med at læse biologi og kemi. Jeg skal jo gerne kunne opfylde optagelseskravene, så jeg kan komme ind på sundheds- og ernæringsstudiet på Århus Universitet."

 

Vi har nu hørt Tanyas bøn og krydser samtlige fingre for, at baben fra dobbelt-A kommer ind på drømmestudiet. Ja, vi er endda villige til at lægge (Praktikantens) krop til, hvis Tanya skulle mangle en forsøgsrotte til ubehagelige forsøg, der inkluderer indtag af vegetarmad. Du ringer bare, Tanya!

ANNONCE
Del

Seneste nyt