Test af de nye Panasonic RP-HD10 med lyd af høj klasse
Panasonic har givet et bud på deres førsteklasses høretelefoner, og du bliver ikke skuffet over lyden, der trækker på den nyeste teknologi inden for høretelefoner.
Fakta
Vægt: 320 g
Driver: 50 mm. driverenhed med
Feautures: MLF (Multi Layer Film) Membran og antivibrationsramme
Impedans (Ohm) /500 Hz: 18 ?
Sensitivitet (dB/mV): 92 dB/mV
Max input: 1500
Frekvens respondens: 4 Hz - 50 kHz
Farve: Sort
Lyd
Panasonic har lavet en par superlækre høretelefoner, hvor lyden tydeligvist har været omdrejningspunktet. I Panasonics RP-HD10-model er den nyeste teknologi blevet sat i spil, og man har udstyret dem med en særlig MLF-membran, der består af flere hundrede lag, og gør, at samtlige instrumenter og toner kan høres tydeligt. Høretelefonerne virker både til tung rapmusik, rockmusik og en standard popsang. Godt gået Panasonic.
Lydabsorbering
Høretelefonerne er udstyret med et særligt anti-vibrationssystem, der gør, at der bliver dæmpet for unødigt støj udefra. Det er ikke umuligt at høre verden omkring dig med hørebøfferne på, men det dæmper da lyden udefra betydeligt.
Design
Som sagt er det funktioneliteten, der har været i centrum, da producenterne udviklede RP-HD10-modellen. Det lidt klodsede sorte desgin gør den lidt usexet at kigge på, så det er ikke ligefrem høretelfoner, man tager på for udseendets skyld. Til gengæld er de super behagelige at have på, og de er lavet, så de sidder rundt om ørene og ikke på ørene, som mange bøffer har tendens til.
Samlet vurdering
Har du brug for et par gode hørebøffer til når du kører i tog, spiller computer eller arbejder, så er Panasonics RP-HD10 et rigtigt godt bud. De har en lydteknologi af høj klasse, der kan høres. Udover det er det ikke de pæneste af slagsen på markedet, så går du meget op i den slags, skal du have det med i dine overvejser.
Lyd: 6/6
Lydabsorbering: 5/6
Design: 3/6
Samlet vurdering (Lyden trækker op): 5/6