Magasinet M!

Verdens dyreste burger, bil og motorcykel

.. og lejlighed og bæltespænde koster kassen, så du kan godt begynde at spare sammen.

Verdens dyreste burger, bil og motorcykel
 GLAMBURGER

PRIS: 10.300 KR.

Når bøffen består af 220 gram Wagyu Kobe-kød blandet med 60 gram vildtkød fra New Zealand med et skud salt fra Himalaya, kan man godt forstå, at prismærket for sådan en burger begynder at bevæge sig opad. Men over 10 af de lange for en burger er jo helt ekstremt. Glamburger er bikset sammen af dineren Honky Tonk i London, så du skal en tur til England for at sætte tænderne i sådan et bæst, eller du kan prøve at lave den i dit eget køkken, hvis du altså kan skaffe ingredienserne. Udover den pebrede bøf skal du nemlig blandt andet bruge canadisk hummer, sort trøffel, iransk safran, Beluga kaviar og en hulens masse bladguld til lige at give burgeren det sidste strejf af overlegen arrogance. Velbekomme.

ANNONCE
Verdens dyreste burger, bil og motorcykel
 TOUR ODÉON PENTHOUSE

PRIS: 2,18 MIA. KR.

Fy for pyffer, det koster alligevel lidt slanter at bo i Monaco, og lejligheden fylder de fem øverste etager i bygningen Tour Odén, hvor der er 3.200 kvadratmeter til rådighed med fuldt udsyn over Middelhavet, mens der også lige er en kæmpe infinity pool på tagterrassen med forbindelse til balkonen via en vandrutsjebane. Det er sådan noget arrogance, milliardærerne står i kø efter at få, og hvis du selv lige vil have økonomien sat i perspektiv, ville du sådan cirkus skulle betale 9,5 millioner om måneden, hvis du fik lov til at låne pengene hos et realkreditinstitut.

ANNONCE
Verdens dyreste burger, bil og motorcykel
 EASY RIDER CAPTAIN AMERICA CHOPPER

PRIS: FRA 5,8 MIO. KR.

Jeps, den originale Captain America Chopper fra den legendariske film Easy Rider er simpelthen til salg. Okay prisskiltet er også rimeligt legendarisk, fordi det gør den til den dyreste køreklare motorcykel i verden, hvilket jo bare gør den endnu sejere. Captain America blev brug af Peter Fonda i filmen, og selvom der er lidt forvirring omkring, hvor mange eksemplarer der egentlig blev bygget til indspilningen af Easy Rider, så mener historikerne, at der blev bygget fire, men de er tre af dem er forsvundet i tidens løb, så der er kun den her tilbage, og den har et ægtehedsbevis fra Peter Fonda til at bevise det. Så gør det ikke så meget, at den sikkert er pænt ubehagelig at køre på - Captain America er den amerikanske drøm på to hjul.

ANNONCE
Verdens dyreste burger, bil og motorcykel
 LAMBORGHINI VENENO ROADSTER

PRIS: 29 MIO. KR. UDEN AFGIFTER

Så kan du godt gøre plads til en ny screensaver. Den kommende Lamborghini Veneno Roadster er indbegrebet af en drengedrøm om slæden, du aldrig nogensinde kommer i nærheden af at køre, og bare skal være taknemmelig for at have foran øjnene på computerskærmen. Der bliver kun lavet 9 eksemplarer af kulfiber-kanonen på 1490 kg., og de heldige ejere får en 6,5 ­liters motor, der spytter 750 hestekræfter ud på asfalten, så den kan gå fra 0-100 km/t på 2,9 sekunder ­og nå op på 340 km/t på toppen. Så er der selvfølgelig også lige prisskiltet, der gør Veneno Roadster til den dyreste firhjulede, der er godkendt til gadebrug. Av!

ANNONCE
Verdens dyreste burger, bil og motorcykel
 ROLAND ITEN CALIBRE R822 "PREDATOR"

PRIS: 2,4 MIO. KR.

Der er vist ingen, der har brug for et bælte, der koster lige så meget som et ganske anstændigt hus. Men derfor findes det altså alligevel. Roland Iten Calibre R822 "Predator" er for eksempel liret med 387 diamanter på samlet 14,15 karat og masser af titanium, mens selve låsemekanismen minder om et schweizisk urværk med 167 bevægelige dele. Det er en ekstremt overdrevet anordning til at holde bukserne oppe, så der bliver også kun lavet tre eksemplarer. Og prisen er desuden kun for selve spændet - læderet må du selv skaffe.

Det var nogle dyre sager, men du kan hoppe ind på Mandesager.dk, hvis du leder efter flere seje og prisvenlige gadgets.

ANNONCE
Del

Seneste nyt