Verdens sejeste levering: Få pizzaen og colaen bragt til døren af 'fyren' DRU
Nu kan du snart få leveret din pizza til døren på en helt ny, cool og 'Star Wars'-agtig måde. Helt uden at blive irriteret over forsinkelser.
Pizza-levering har altid være lidt kedelig og trættende; en knotten mand kommer med din pepperoni-plade til døren hele 20 minutter forsinket. Og så forventer han også drikkepenge.
Nu kan det snart være slut med den slags leveringer. For pizza-giganten Domino's har fundet på en helt ny og fremtidsagtig form for pizza-levering, hvor en rullende robot bringer dine herligheder helt hen til hoveddøren. Navnet på Domino's nyeste udbringer er DRU (Domino's Robotic Unit).
DRU kan med lidt god vilje lyde som en frisk fætter til Star Wars-sjoveren R2D2. Domino's nye robot er verdens første og eneste selvkørende pizzaleverings-robot på kloden. Den 90 centimeter høje og 19 kilometer i timen hurtige robot bringer allerede pizzaer ud i Australien, Belgien, Tyskland, Japan, Holland og New Zealand.
Øverst i artiklen kan du se en video af Domino's nye vidunder i aktion:
Skaberne bag DRU er teknologi-genierne Marathon Targets. Det siger dig muligvis ikke så meget, men så kan vi fortælle, at firmaet har leveret militærkram til de australske forsvarsstyrker.
Så tænk dig om, før du disser DRU. Ellers kan det være den fyrer en raket af i arrigskab, når den forhåbentligt snart kommer til Danmark for at levere din pizza.