Verdens vildeste lystyacht
Al Salamah på 139 meter er den største privatejede yacht på de syv have.
Af: Martin Finnedal
Det kræver kun ni bogstaver at stave til superluksusflyder: A l S a l a m a h. Den gigantiske lystyacht er på størrelse med en oceanliner og med 10 fold mere luksus. De otte dæk rummer blandt andet:
- 82 luksusværelser - i alt 8000 kvadratmeter bolig
- Indendørs pool med glastag
- Jacuzzis og biograf
- 2 dieselmotorer, der hver yder 8770 HK
- 96 besætningsmedlemmer.
Og selvfølgelig en helipad, så ejeren kan lande sin private helikopter. Ejeren er den saudiarabiske prins, Sultan bin Abdul Aziz, der desuden er forsvarsminister i oliestaten. Han er søn af nyligt afdøde Kong Fahd.
Al Salamah menes at have kostet omkring halvanden milliard kroner. Du må desværre nøjes med at beundre den på afstand, for Sultan bin Abdul Aziz låner ikke sine ting ud.
Kan du derimod nøjes med 85 meter luksusyacht, kan du leje den Monaco-baserede 'Annaliesse' eller hendes identiske søsterskib Alysia.
Prisen for jollen inklusive blandt biograf, bibliotek, privathospital og to fuldtidskosmetologer er 5 millioner kroner om ugen.
Så er sommerferien reddet.