26 ting, der er galt med sport
Det er efterhånden den eneste grund til, at vi stadig har den store tv-pakke derhjemme. Men det betyder jo ikke, at der ikke findes galimatias i sportens verden. Her er de 25 ting, vi ville ændre, hvis nogen var fjollede nok til at give os magt.
Navne på cykelhold
"Nå, hvilket hold holder du med?"
"Team Saxo-Tinkoff."
"Du mener Team Saxo bank?"
"Nej, nej, dem med Bjarne Riis som direktør."
"Er det ikke Team CSC?"
"Nej, det er længe siden - det var efter de hed Team Memory Card-Jack & Jones, men inden de blev til Team CSC Saxo Bank."
Fodboldfans kan prise sig lykkelige for, at sponsorer ikke bestemmer holdnavne - dels ville det være skidedyrt at købe nye trøjer hver sæson og dels er det herresvært at finde på slagsange, hvor noget rimer på Fullrate-Føtex.
Sportsjournalister, der misbruger ordet "Livsfarligt"
"Det er jo en fuldstændig livsfarlig tilbagelægning, han laver der!". Nej, det er det altså ikke. Når man har gået fire år på journalisthøjskole for at glo på folk, der leger med en bold, kan man godt forvente, at man kan genkende en livstruende situation? Lille pige kigger sig ikke for og går ud foran en 18 ton lastbil, der kører 100 km/t og har anhængeren fyldt med dynamit og piratfisk - det er livsfarligt. Venstre back lægger bolden svagt tilbage til sin målmand, så angriber fra modstanderhold næsten når at få fat i den - det er bare dårligt spillet.
Sidste etape af Tour De France
Det virker bemærkelsesværdigt, at sommerens største sportsbegivenhed er arrangeret så fiffigt, at man kan være helt sikker på, at der ikke er nogen spænding om vinderen den sidste dag. Rytterne gider ikke engang lade som om og kører rundt med hinanden om skuldrene, gør sig til for fotograferne og drikker champagne. Ja, champagne. Så tror da i øvrigt pokker, at de skal tisse hele tiden.
De uskrevne regler i Tour De France
De uskrevne regler i Tour de France er snart så velbeskrevne, at man lige så godt kunne skrive dem ned: Man angriber ikke, når den gule trøje har en defekt. Man angriber heller ikke, når den gule trøje holder tissepause. Man angriber heller ikke, når den gule trøje er ved at spise. Vi antyder ikke, at man kan vinde Tour de France med en tilpas svag blære og tilstrækkelig stor appetit, men antyder blot, at så burde man heller ikke måtte tyre og lave højdere i professionel fodbold. Så ville Simon Kjær også have en chance for at beholde sin landsholdsplads.
Sarte tennisspillere
Fodboldspillere må ligesom lære at leve med, at de skal tage straffespark, der kan afgøre et Champions League-mesterskab foran 80.000 galninge, der råber, skriger, synger, fyrer romerlys af og kaster alskens løsøre ind på banen... men når en tennisspiller skal slå en lille gul bold henover et - endda ret lavt - net, skal publikum sandelig være stille for ikke at forstyrre.
Touch rugby
Touch rugby er en sælsom sportsgren, som udelukkende holdes i live af konfliktsky idrætslærere. Reglerne er i store træk de samme som i almindelig rugby med den væsentlige forskel, at man ikke må voldtackle ham den irriterende type fra parallelklassen (eller idrætslæreren), men i stedet blot må prikke ham høfligt på skulderen. Hvilket svarer til at se film med Jean-Claude Van Damme, hvor han taler sig ud af sine problemer i stedet for at løse dem med vold.
Fodboldspillere, der brokker sig over kendelser
"Hvad siger I? Er der ikke straffe? Nå, det har jeg godt nok lige fløjtet for, men siden I står fire mand fra det andet hold og råber og vifter dramatisk med armene, så var der nok ikke noget alligevel"... er der nogensinde en dommer, der har sagt noget i den stil? Nej, vel? Så ti stille.
Offside-reglen
Det handler ikke så meget om, at kvinder ifølge semi-morsomme reklamer ikke er i stand til at forklare reglen. Men mere om, hvorfor den overhovedet er der.
"Jamen, hvis der ikke var en offside-regel, så kunne der bare stå nogle tårnhøje angribere oppe i modstandernes felt hele tiden og score mål i tide og utide". Okay... prøv lige at forklar, hvorfor det ville være et problem igen? Og hvis vi er i gang med at fjerne underholdningsværdien i diverse sportsgrene, skal vi så ikke også sige, at man max må køre 80 km/t i Formel 1 og kun må lave underhåndskast i håndbold?
Tv-producere, der ikke anerkender underholdningsværdien i et slagsmål under fodboldkampe
"Kamera 2, hvad har du?"
"Kamera 2 her, jeg har et fint nærbillede af nogle Brøndby-fans, der angriber politiet."
"Kamera 4, hvad har du?"
"Kamera 4 her, jeg har to spillere der drikker vand, mens de venter på, at kampen bliver genoptaget."
"Klip over på kamera 4."
Fodboldspillere, der bliver 'skadet' i de sidste fem minutter
... altså når en af spillerne fra det hold, der fører med et enkelt mål pludselig uden særlig grund styrter til jorden. "Åh, mit ben! Åh, det gør ondt. Det skal nok amputeres, medmindre der kommer fire læger luntende i adstadigt tempo og hælder lidt mirakel-vand fra en drikkedunk på mit ben. Puh, nu tror jeg, det går bedre. Nå, er det ikke ved at være tid til at fløjte af?"
Åbningsceremonien i OL
Hvorfor PR-, reklame- og marketingfolk skal holde nallerne fra sport:
"Nå, drenge. Udfordring: Vi har samlet verdens bedste sportsfolk og overtalt alverdens tv-stationer til ikke at sende andet i en måned. Hvordan giver vi den lige en ekstra tand? Jeg foreslår en masse børn, der synger og vifter med farvede bånd, noget installationskunst og Celine Dion. I fem timer."
Fans med storhedsvanvid
Som når Brøndbys tilskuere synger: "Frygtet og berygtet, kendt i land og by, vi er Vestegnens stolthed, kom så Brøndby!". Eller FC Københavns fans indleder Champions League-kampene med at skråle "Everywhere we go, people wanna know who we are!". For så mange er der da vist ikke tilbage, der er bange for Brøndby, og københavnske fodboldfans kan altså godt gå i fred ude i Europa, uden at folk river i dem og spørger, hvor pokker de stammer fra.
Det bedste danske eksempel var dog på Aalborg Stadion i 2008, hvor Manchester United mødte AaB. Aalborgenserne havde til lejligheden dekoreret tribunen med et banner med teksten 'Welcome to hell'. Før kampen kunne man tydeligt se Wayne Rooney og co. (der dog vandt 3-0) gå skræmte rundt, mumlende til hinanden: "Åh, så det er altså sådan, der ser ud. Helvede."
Fodboldtrøjer med andet end efternavne på
Hvis man er døbt Edison Arantes do Nascimento og kan gøre ting med en fodbold, der kan give voksne mænd tårer i øjnene, er det okay, at der står Pelé på ryggen. Når man hedder Anders Christiansen og sporadisk optræder på FC Nordsjællands midtbane, kan man med fordel lade være med at spille smart ved at have 'AC' stående på sin trøje.
Motionspraleri på Facebook
"Nåede lige at løbe 10 km. inden morgenmaden. Glæder mig til halvmaraton i weekenden. Bum!". Ved du hvad, overmenneske, vi er faktisk nogen, der prøver at ligge på sofaen og stalke eks-kærester og se sjove videoer uden at blive stresset over motion. Og i øvrigt er vi også nogen, der lige har gået HELE vejen ned til kiosken og tilbage igen for at hente cola og osterejer uden at være skidtvigtige på Facebook af den grund.
Danmarks præstationer ved Vinter-OL
Vinter-OL har været afholdt siden 1924. Danmarks samlede medaljehøst i 21 olympiske lege er... én. Sølvmedalje. I curling. Som vel - med al respekt for de frejdige kvinder i joggingdragter, der var dygtige til at feje - vel mere er en selskabsleg end en egentlig sportsgren. Nårh, men Danmark er jo heller ikke et ret stort land, tænker du så. Næ. Ved du, hvilket land, der heller ikke er ret stort? Lichtenstein. Der bor cirka lige så mange mennesker, som der gør i Køge, og de har til dato vundet to guld-, to sølv-, og fem bronzemedaljer ved Vinter-OL
TV2 Sportens etiske regelsæt
Frederik Laugesen: "Hej Rolf, velkommen til din MUS-samtale."
Rolf Sørensen: "Tak, chef."
Frederik: "Hvordan synes du selv, det går?"
Rolf: "Rigtig godt. Der er endda nogle friske, unge mænd, der har lavet en hyldestside til mig på nettet. 'Rolf er ren,' hedder den."
Frederik: "Fedt, fedt. Og du er jo ren, ikke?"
Rolf: "Altså... ingen er vel HELT ren. Så, altså, du ved... nej, okay, jeg var sgu dopet. Undskyld."
Frederik: "Nå, hmm, okay. Men du var ren, da du vandt de store etaper, ikke?"
Rolf: "Altså, jeg vil sige... ren, det er måske sådan lidt?"
Frederik: "Lad mig lige stoppe dig der et øjeblik. Det du siger er altså, at det kan du ikke huske?"
Rolf: "Øh, okay."
Frederik: "Det må være godt nok. Ellers noget, du vil sige?"
Rolf: "Ja, altså, kan du huske da Guldhornene blev stjålet? Det var faktisk mig, som?"
Frederik: "Hov, vi er vist løbet tør for tid. God tur til Frankrig!"
Sportsjournalister i tv
Helt ærligt: "Halvleg, Morten?" og "2-0?" er ikke rigtige spørgsmål, og svarene bliver derefter. Det må man kunne få robotter eller dresserede aber til at gøre bedre. Aberne kunne også begynde at kaste med deres egen afføring, hvis svarene ikke behagede dem, hvilket alt andet lige ville gøre en 0-0-løsning mellem Randers og Esbjerg mere underholdende.
Interviews med sportsfolk
Om man så interviewede samtlige fodboldspillere inden en kamp, ville man blot få 22 versioner af den samme sang om vigtigheden af at spille sit eget spil, modstandere, der står godt på banen og i hvor høj grad det gælder om at komme ind og vinde nærkampene. Tænk hvis der bare engang imellem var en eller anden, der sagde "Vi har ikke lagt nogen særlig taktisk - det er jo bare Viborg. De er pivringe, og vi smadrer dem mindst 5-0. Har du flere spørgsmål?"
Ishockey
Jo, jo, det er da vældig sjovt at se folk køre mega-hurtigt på skøjter, skubbe hinanden ind i bander og daske til hinanden med stavene. Men ved I, hvad der ville gøre ishockey endnu mere interessant? Hvis man kunne se pucken.
Kampreferater på fodboldklubbers egne hjemmesider
Den tidligere irakiske informationsminister, Muhammad Saeed al-Sahhaf, bor angiveligt i De Forenede Arabiske Emirater, men man kunne godt få en mistanke om, at han havde en nebengeschæft som webmaster for et antal Superligaklubber i den lave ende af tabellen. Klubbernes egne kampreferater er nemlig fascinerende eksempler på en kombination af skønmaleri og total virkelighedsfornægtelse. "Det knebne 5-0 nederlag viste, at vi stadig mangler en lille smule skarphed foran mål, men i den fremragende 2. halvleg viste vi gode takter og understregede, at der er masser af fine ting, vi kan arbejde videre med."
Det store E i SønderjyskE
Hvorfor er det der? Skal man lægge særligt meget tryk på E'et, når man siger SønderjyskE? Og skal man udtale E'et som E i "Elitesport" eller som E i "Sønderjyske?" Åh, hvor er det forvirrende.
Fjerdedommere i fodbold
Det er ikke så meget det, at de er der, det er mere det, at de er så skidtvigtige omkring deres tre fuldstændigt ligegyldige opgaver: At holde et skilt med tillægstiden op i luften (den opgave kunne løses af en pind i jorden), at kigge under indskiftningsspillernes støvler (hvad har de nogensinde fundet dernede?) og holde øje med, at trænerne ikke kommer til at sparke til en vandflaske.
OL-skydning
Det er ikke fordi, vi overhovedet skal gøre os lystige over folk, der har fravalgt mere klassiske idrætsgrene som fodbold eller brydning for i stedet at vie deres liv til at blive virkeligt gode til 10 meter luftpistol. Det er mere den der brille, der dækker det ene øje, de har på, den er gal med. Helt ærligt, hvis man ikke kan overskue at knibe det ene øje sammen uden hjælpemidler, kan man så med nogen rimelighed kalde sig selv for sportsmand?
Tillægstid i fodbold
Skal vi ikke bare blive enige om, at anden halvleg varer 48 minutter, og så får vi besked de to gange om året, der er lagt noget andet end tre minutter til?
Transfervinduer
Tænk, hvis du kun kunne købe ind to gange om året. Og løb tør for toiletpapir i midten af februar? Det ville ikke fungere i det virkelige liv, og det fungerer heller ikke i fodbold.
Venskabskampe
I dagene op til venskabskampe får fodboldfans og sportsjournalister som regel hidset sig op til, at der nu snart er rigtig landskamp! Troligt hiver man klaphatten og halstørklædet frem - for så at opdage, at man sidder på Blue Water Arena i Esbjerg og fryser OG keder sig, mens det rigtige landshold i starten af 2. halvleg bliver skiftet ud til fordel for en flok perifere Superliga-spillere, man knap kender navnet på. Og hiver en kneben sejr hjem over 11 udenlandske spillere, man heller aldrig har hørt om.