Associationer

Hjernen er en sjov ting. Den arbejder, hvad enten du vil have det eller ej. Man kan ikke tænke på ingenting, for selv hvis man koncentrerer sig om at tænke på ingenting, så tænker man på, at man ingenting skal tænke på.

Kender I det, når man har siddet lidt i sine egne tanker og pludselig tager sig selv i at tænke på noget virkelig underligt og undrer sig over, hvordan man er kommet hen til det emne?

Prøv engang at sætte dig ned med et enkelt ord og se, hvor dine tanker tager dig hen. Jeg skal gerne give det er forsøg og samtidig forsøge at forklare mine egne associationer. Tilgiv mig den følgende skrivemåde, som kommer til at virke lidt som en brainstormlignende tilstand, men da det jo rent faktisk er det, det er, ville det virke lidt forkert at begynde at dele det op i en masse afsnit.

Eftersom jeg i øjeblikket venter på et opkald og dermed sidder og stirrer på min telefon, tager vi bare det ord: Telefon.
Sjovt, som telefon automatisk leder tankerne hen på en mobiltelefon. Monstro det kun er min generation, der har det sådan? Jeg ejer ikke en fastnettelefon, (what do you know - ordbogen kender slet ikke det ord!) og jeg kender vist ikke rigtig andre end mine forældre, der gør. Jo, mine bedsteforældre. Men de har skam også mobiltelefoner. Min mormor kan endda næsten bruge sin. Og hun bliver snart bedre. Hun skal nemlig på SMS-kursus(!), så hun kan lære at kommunikere med sine børnebørn. Hvor er det dejligt, når ældre mennesker forsøger at følge med tidens lynhurtige teknologiske udvikling. Det er jeg selv helt enormt dårlig til på visse punkter. Jeg hører f.eks. stadig kassettebånd fra tid til anden, og det er ikke mere end en uge siden, jeg bestilte Tom & Jess' "Omsen og Momsen" på cd, fordi jeg endelig blev træt af at spole. For jeg hører stadig børnemusik. Er det underligt? At barndommens musik stadig sidder dybere i mig end meget af det, jeg selv har opdaget med tiden? At jeg stadig synger smølfeteksterne inde i mit hoved, når jeg hører Kelly Family med "An Angel"? Hvad blev der egentlig af Kelly Family? De var nogle hyggelige, langhårede hippier. Og man kunne ikke se, hvem der var drenge, og hvem der var piger. Lidt lige som da Hanson første gang kom frem. Første og sidste gang vel egentlig. Selvom de stadig laver musik. Jeg læste en artikel om dem på People Magazines hjemmeside for nogle måneder siden.

Gad vide om de kan leve af det musik, de laver nu, eller om de stadig tjener alle deres penge på "Mmmbop"?  Det må egentlig være noget møg at være musiker i dag. Man er tvunget til at være på turne året rundt, for man kan vel ikke rigtigt tjene så meget på musiksalg, når folk downloader det gratis - og ulovligt - på nettet. Hvornår holdt man i øvrigt op med at sige "internettet"? Er vi virkelig så dovne, at vi ikke orker at sige to stavelser mere? For det indebærer jo også, at vi ikke længere kan grine af dem, der siger "indernettet". Hvor er det egentlig sjovt, når folk udtaler ord forkert. (Forkert, ja, for min måde er selvfølgelig den korrekte!) Folk der siger oonsdag. Eller plastickirug. Så for søren. Nu får jeg garanteret smæk for at være pedantisk igen. "Jammiiiiii. Der er en, der er ukorrekt dansker. Gør noget! " Men jeg kan da også bare begynde at lobhudle alle, der kan kende forskel på "hans" og "sin" i stedet. Ville det være bedre? Lobhudle er i øvrigt et brandsejt ord. Det vil jeg til at bruge noget mere. Hvor er der egentlig generelt mange ord, der er gået lidt i glemmebogen. Hvorfor disputerer man aldrig mere? Okay, det ord giver for mit vedkommende også øjeblikkeligt associationer til Erasmus Montanus og dansktimer, hvor alle mine klassekammerater hadede mig. Dels fordi vores lærer elskede mig, og dels fordi jeg startede alle mine sætninger med: "Jeg tænker bare, at..." Hvor er det dejligt at være lærerens yndling. Timerne går så meget lettere, og man har meget længere snor, også selvom man har en tendens til at snakke uafbrudt hele timen igennem. Apropos skole, så var der noget med en email-et-eller-andet, jeg skulle installere på min computer, så jeg kan få information fra mit nye studium. Ergo må jeg hellere afslutte mit associationsforsøg nu.

Jeg gik fra "telefon" til "studium" med nogle semiunderlige mellemlandinger undervejs. Det er sgu da helt godt. Hvor god er du til at associere?