Camilla er Ugens Instababe: Jeg bliver ofte spurgt, om jeg kan finde ud af at holde mund
Bedre end Onsdagssnegl!
Onsdagens Instababe har meldt sin ankomst på kontoret og er klar til at løfte humøret med et par skarpe billeder og et spritnyt interview - se med herunder!
Navn: Camilla Juhl Pedersen
Alder: 23 år
Beskæftigelse: Studerende
Civilstatus: Single
Bopæl: Fredericia
Særlige kendetegn: Blondine der elsker lyserød
Instagram: camillajuhlpedersen
Vi har valgt dig som ”Ugens Instababe”, hvordan føles det?
Det føles mega fedt - jeg har fulgt med på M! længe, og det er da kun et kæmpe kompliment at blive valgt som Ugens Instababe.
Kan du fortælle os en ting om dig selv, som man ikke lige forventer?
Jeg er en rigtig fodboldpige! Jeg elsker at se fodbold i tv’et, og så spiller jeg det også selv. Derudover er der rigtig mange, som tror, at jeg er en lille, stille pige, men når de først lærer mig at kende, opdager de en helt anden side og at jeg nærmest ikke kan holde mund igen.
Hvor går din næste rejse hen?
Jeg vil rigtig gerne på ferie med en veninde, ned til varmen og bare slappe af ved poolen og drikke en masse drinks - måske gerne Bali eller Maldiverne, det kunne være luksus. Dog kommer det nok ikke lige til at ske lige foreløbig på grund af Corona, men vi håber og satser på, at det snart bliver bedre.
Hvad er det bedste du ved? Og, hvad er det værste du ved?
Det bedste jeg ved er at vinde vores fodboldkampe sammen med mine dejlige fodboldveninder - det er sgu altid en fornøjelse. Det værste jeg ved, er helt klart folk, der lyver overfor en og generelt bare folk, man ikke kan stole på. Der er ikke noget værre end uærlige personer!
Hvad er din yndlings TV-serie, og hvorfor?
Helt klart Friends - man kan aldrig blive træt af at se det. Jeg tror, jeg har set alle afsnit minimum 5 gange og Rachel er helt klart yndlingspersonen!
Hvis man skal invitere dig på en date, hvad skal man så lave? Hvordan er den perfekte date ifølge dig?
Man skal i hvert fald lave et eller andet - om det så er en tur i zoologisk have eller bare en gåtur i naturen, det er lige meget. Men der skal ske noget, og jeg er ikke fan af at tage ud og spise på en date og slet ikke første date, det er bare slet ikke mig.
Hvad er den sjoveste kommentar du har fået?
Jeg har fået rigtig mange sjove og mærkelige kommentarer gennem tiden, så det er svært at huske dem alle. Men en specifik jeg husker er: ”Skal vi lave en kontrakt, om at blive puttemakkere?”
Hvad gør en mand sexet?
Jeg synes det er mega sexet, når en fyr er intellektuel og har styr på sit liv - samtidig skal han også gå op i sig selv og der er ikke noget mere frækt, end når de også har styrken til at kunne tage lidt fat.
Hvad er det vigtigste du har lært om mænd?
Det vigtigste jeg har lært om mænd, det er helt klart, at man skal passe på med at stole på dem, for der er desværre en del, som tænker med det forkerte hoved.
Hvad er din vildeste sexoplevelse?
Puha det er måske lidt for vildt at skulle skrive ned på denne her side, men Sunny Beach er helt klart et besøg værd! ;)
Hvad er du allermest stolt af?
Jeg er stolt af mig selv - jeg står ved, hvem jeg er og hvis folk har noget imod det, så er det ikke mit problem.
Hvornår er en mand sjovest?
En mand der har selvironi, kan sgu altid noget - det er vigtigt også at kunne slappe af i sig selv og være nede på jorden.
Hvad er du god til?
Jeg er god til at snakke og tit rigtig hurtigt. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg kan finde ud af at holde mund, eller om jeg kan prøve at snakke lidt langsommere, for ellers kan de ikke nå at følge med.
Hvor finder man dig oftest lørdag aften?
Normalvis finder man mig i byen med veninderne, hvor det ofte ender ud i sjove og lidt fulde aftener, men her under corona finder man mig nok ofte sammen med min veninde enten på sofaen eller også er vi på eventyr.
Fortsæt sætningen: "Jeg har aldrig.."
.. været så uskyldig, som jeg ser ud.
Fortæl om din vådeste bytur
Jeg husker ikke meget af aftenen, men jeg husker en masse body-tequila ovenpå kølerhjelmen af en bil…