Magasinet M!

Casio har lavet et G-Shock i 18 karat guld

Det kan blive dit for 470.000 kroner!

Var det noget med et Casio i guld? 

Urmærket har lavet en meget speciel version af deres G-SHOCK Origin, der er udført i solid 18 karat guld. 

Uret er lidt af et drømmeprojekt for Casio, og det er da heller ikke et ur, der ligefrem når masseproduktion. 

Det der er interessant, er at de i fem år, har arbejdet på at skabe en slagfast struktur for guld, og det er efter sigende lykkedes dem med dette ur, der pakker det billige digitalurværk ind i en solid klump 18-karat, hvor selv skruerne er lavet af guld. 

Urets features består af stopur-funktion, automatisk kalender, verdenstid, LED-bagbelysning og en hårdfør konstruktion, der også klarer vandtæthed ned til 200 meters dybde! Det oplades via de klassiske solceller, og 297 gram! Det er godt 250 gram mere end standard-varianten i plast. 

Det er selvfølgelig ren fråds og et bare-fordi-vi-kan ur, der kun produceres i 35 eksemplarer, og har en pris på godt 470.000 kroner - før moms. 

Du finder "nærmeste forhandler" af Casio G-D5000-9JR på G-Shocks website

ANNONCE
Gulduret droptestes!
Del

Seneste nyt