De 6 bedste sexscener i Hollywood-film fra det nye årtusinde
Fordi vi elsker amerikanske skuespillere, der har sex på det store lærred.
Det 20. århundrede er kendt som "The Golden Age" i Hollywood, hvor amerikanerne næsten var alene om at producere film til det store lærred. Efter 2. verdenskrig begyndte de europæiske lande at komme efter, og i dag har næsten alle nationer deres egne filmselskaber, skuespillere og genrer. Det har medført øget konkurrence, og måske er det af den grund, at Hollywoods skuespillerinder er blevet mere letpåklædte igennem årerne.
På redaktionen brokker vi os ikke. Tværtimod, hvis vi skal være ærlige. Derfor har vi samlet de bedste sexscener fra Hollywood-film siden årtusindskiftet.
Nr. 6: Black Swan (2010)
Medvirkende: Nathalie Portman & Mila Kunis
Du tror måske, at en film om ballet ikke falder i redaktionens smag, men der tager du fejl. I hvert fald så længe, at både Mila Kunis og Natalie Portman er med. Filmen er en lang fortælling om, hvor svært det er at være den stille pige (Portman) i et ekstremt konkurrencepræget miljø. Hendes møde med den vilde pige (Kunis), sætter hendes liv i perspektiv. Kedeligt? Slet ikke, da filmen er en vanvittigt spændende psykologisk thriller. Men hvis du alligevel mangler en grund til at se filmen med kæresten, så se videoen herunder.
5. Gone Girl (2014)
Medvirkende: Emily Ratajkowski og Ben Affleck
Nogle husker fejlagtigt denne film for Rosamund Pikes rolle som den psykopatiske kone, der fingere sin egen død for at få sin mand bag tremmer. Heldigvis tilhører vi en anden gruppe.
Tidligere har vi inkluderet Ratajkowskis karakter på vores liste over de værste Hollywood-skurke, fordi hun gør noget forfærdeligt halvvejs i filmen. Den del af historien ignorerer vi på denne liste, og i stedet fokuserer vi på sexscenen imellem hende og hendes elsker (Ben Affleck), der udnytter en ledig stund i en hektisk hverdag til at elske i sin søsters stue.
4. Mulholland Drive (2001)
Medvirkende: Naomi Watts & Laura Harring
Det er ikke ofte, at de største Hollywood-instruktører har så saftige sexscener, som der er i David Lynch's film fra 2001. Plottet i filmen er umuligt at opsummere på et par linjer, så det vil vi spare dig for og i stedet kun fortælle det, der er vigtigt. Brunetten har hukommelsestab, og blondinen hjælper hende med at finde ud af, hvem hun er, og det kulminerer i, at de indleder et lesbisk forhold. Senere finder man dog ud, at det hele måske kun er foregået i blondinens hoved, men heldigvis for os ses det ikke i scenen, hvor de første gang kysser.
Den gode del starter ved 5:32
3. American Psycho (2000)
Medvirkende: Christian Bale & to ukendte starletter
I filmatiseringen af Bret Easton Ellis' legendariske roman af samme navn, render en ung mand rundt i 80'ernes New York i jagten på sin egen identitet. Om dagen er han en succesfuld forretningsmand, mens han om natten forvandler sig til en vanvittig seriemorder. Det involverer selvsagt en masse alkohol, stoffer og vold, og så er der nogle enkelte seksuelle eskapader, hvor fantasi og virkelighed er svært at adskille. Hovedpersonen er yuppien Patrick Bateman, og selvom en længere række af unge, smukke kvinder næsten kaster sig over ham, er det ikke nok, og derfor supplerer han med ludere og porno i voldsomme mængder.
God fornøjelse, og glem ikke at nyde 80'er-musikken.
2. The Reader (2008)
Medvirkende: Kate Winslet og David Kross
I denne Oscar-vindende præstation spiller Kate Winslet en tidligere nazist, der forfører en ung dreng, hun tilfældigt møder. Drengen kender ikke til hendes fortid, og det finder han først ud af på tragisk vis, da han overværer hendes retsag, mange år efter deres affære er ophørt. Det er, som du nok ved, ikke Winslets første og bedste nøgenscene, men når vi snakker om det nye årtusinde, kunne det ikke være anderledes. Det skyldes ikke mindst, at vi som teenagere inderst inde altid håbede på, at blive forført af en kvinde som hende, og hver dag bander vi over, at det i stedet var den overvægtige, bebrillede Gunhilde fra parallelklassen.
Nedenstående er ikke den bedste scene fra filmen, men den bedste scene, som YouTube tillader.
1. Monster's Ball (2001)
Medvirkende: Halle Berry og Billy Bob Thornton
Den dårligste film på listen, men samtidigt er det også den, der indeholder den bedste sexscene. Filmen foregår i de amerikanske sydstater, hvor en racistisk fængelselsvagt pludselig opdager, at han ikke er racist alligevel, da han forelsker sig i Halle Berrys karakter. Vi forstår absolut, hvorfor det sker, og i løbet af filmen bliver det åbenlyst for alle, at hun er uimodståelig.
Filmen er i øvrigt lavet samme år som "Swordfish", og der er Berry også uimodståelig. Vi savner starten af 00'erne.
Bonus: Team America: World Police (2004)
Vi overvejede at droppe scenen fra denne film, men vi kunne ikke lade være. Skaberne af South Park, Trey Parker og Matt Stone, lavede i 2004 en dukkefilm, der portrætterede, hvordan USA har det med resten af verden, og hvordan resten af verden har det med USA. Det endte naturligvis med at blive hysterisk morsomt - specielt halvvejs inde i filmen, hvor to dukker har sex i adskillige minutter.
Scenen behøvede ikke at blive censureret, for de overhysteriske amerikanere i censurnævnet havde aldrig overvejet, at nogle kunne finde på at tilføje en sexscene til en dukkefilm. Reglen er naturligvis blevet ændret siden.