Disse 4 simple tricks optimerer dit sexgame i soveværelset
4 tricks til næste hyggestund!
Skal du have et par gode råd med til at gøre næste tur under dynerne til den mest optimale og frækkeste omgang?
Så er videnskaben her for at hjælpe. Forskere fra Indiana University School of Medicine har undersøgt, hvad der virkelig tænder kvinder under 'normal' samleje aka. vaginal penetration, og de har fundet fire teknikker, der kan øge nydelsen markant.
Så find lige kuglepennen frem og husk disse bittesmå detaljer næste gang - de gør en stor forskel!
4 tricks til bedre samleje
Vinkling
Den mest populære teknik blandt kvinder, hvor hele 87,5% i undersøgelsen oplevede øget nydelse, er vinkling. Det handler om at justere bækkenet eller hofterne under penetration for at ramme de rigtige steder indeni - eventuelt ved brug af et par puder under lænden. Ved at ændre vinklen kan du sikre, at legetøjet eller penis stimulerer de mest følsomme områder, som for eksempel G-punktet. Dette kan give både indre og klitorisstimulering, som mange kvinder finder yderst tilfredsstillende.
Shallowing
En anden teknik, der giver mange kvinder intens nydelse (83,8% ifølge undersøgelsen), er "shallowing". Her handler det om at stimulere indgangen til skeden let, enten med penis, fingre eller en vibrator. Denne form for overfladisk penetration kan påvirke de klitorale strukturer omkring åbningen, hvilket kan føre til dybere nydelse. Shallowing er en skøn måde at variere stimulationen på og kan nemt integreres i både solo-leg og partnersex.
Med andre ord - bare lige tippen!
Rocking
Rocking er måske en mindre kendt teknik, men den er yderst effektiv. 76,4% af kvinderne i undersøgelsen fandt penetration mere nydelsesfuldt, når de brugte denne metode. I stedet for den klassiske ind-og-ud bevægelse, handler rocking om at bevæge penis eller legetøjet i en konstant kontakt med klitoris. Dette kan gøres ved at bevæge sig frem og tilbage eller i cirkler. Fordelen? Kontinuerlig stimulation, der kan føre til mere intense orgasmer og en dybere følelse af intimitet.
Pairing
Til sidst har vi pairing, som gør penetration endnu mere tilfredsstillende for 69,7% af kvinderne. Pairing betyder simpelthen at stimulere klitoris samtidig med, at skeden bliver penetreret. Dette kan ske ved brug af fingre eller en vibrator. Kombinationen af klitorisstimulering og G-punktsstimulering kan føre til en såkaldt "blended orgasm", hvor nydelsen når nye højder.