Dogging - den nye dille
Sex med vildt fremmede mennesker på offentlige pladser, gerne mens andre fremmede står og ser på. Er det noget for dig?
Internet og den nye mobilteknologi har resulteret i en helt ny seksuel dille, nemlig "dogging"-sex, hvor mennesker dyrker sex med helt fremmede mennesker i det offentlige.Den nye dille går ud på at have sex med vildt fremmede mennesker på offentlige pladser, gerne mens en håndfuld andre fremmede står og ser på. Sagt med andre ord, så har det absolut intet med hunde at gøre!
BBC-online meddelte torsdag d. 18. september om en ny sex-dille i Storbritannien, som har betydet en meget stor stigning i antallet af smittede med kønssygdomme.
Folk møder hinanden via fx nyhedsgrupper, chatrooms mm. og en enkelt "dogging"-gruppe har angiveligt over 20.000 medlemmer.
Den nye dille med at have sex med vildt fremmede mennesker på offentlige pladser, mens andre fremmede står og ser på er som sådan ikke ulovligt i Storbritannien, så længe alt foregår frivilligt.
Hvad er "dogging"? Begrebet "dogging" kommer oprindeligt fra at gå tur med hunden sent om aftenen for at kigge på par, der dyrkede sex i parkerede biler. Allerede der begynder det jo at være lidt sært!
Ifølge de britiske sundhedsmyndigheder er dogging eksploderet i omfang i den seneste tid, på grund af internet og sms'er. En række netsider og nyhedsgrupper har oprettet og giver detaljerede informationer og varsler om, hvor og hvornår der foregår dogging-sex.
Dr. Ricahrd Byrne fra Harper Adams College - som står bag dene undersøgelse - har talt med flere, som dyrker ubeskyttet sex, med ni eller flere partnere på en uge. Så "doggere" eller "doggingere" ligger bestemt ikke på den lade side.
På grund af en stærk stigning i antallet af klamydia-, syfilis- og HIVpatienter er sundhedsmyndighederne begyndt at annoncere med bannere på flere af netstederne for "dogging"-entusiasterne.
I Danmark er begrebet "dogging" endnu ikke blevet hverdag, men der har da via internettet været opfordringer til både at dyrke sex på rastepladser ved Middelfart. Det resulterede i, at politiet mødte ret så talstærkt op på rastepladsen en gang i juni, men sexarrangementet var i mellemtiden blevet aflyst.
Gad vide hvad man kalder det, når man dyrker sex med fremmede, mens politiet kigger på?