En god guffer
Sådan gør mad dit sexliv bedre
Krydret Mad
Måske tror du, at hvis du bare knalder nok piger, så bliver du også mere udholdende og bedre til sex. Det skader helt sikkert ikke, men faktisk er der mange ting, du kan gøre for, at du og dine damevenner får mere ud af dine eskapader på lagnerne. En af dem er: Mad og drikke.
Krydret mad
Du tænker måske, at krydret mad bare giver dig dårlig ånde - men faktisk er krydret mad afsindig godt til at varme op til sexet omgang lagengymnastik. Krydret og stærk mad med f.eks. chili får hjertet til at banke hurtigere og får os endda til at svede - den samme måde som din krop reagerer ved god sex.
Bonus-tip: Pas på, hvis du laver mad med chili. Har du chilirester på dine fingre, så kan det være en show-stopper, hvis du rører hendes ømmere dele uden at vaske hænderne grundigt. Til gengæld kan det også være ekstra pirrende, hvis du har bare en lille smule tilbage... det får nemlig dine fingre til at kilde behageligt.
Østers
Østers
Østers har været associeret med sex i mands minde, måske er det fordi den lille slatne sag minder en smule om kvindelige kønsdele (undskyld, hvis I læser det, piger). Men faktisk er østersen også fyldt med zink, der hjælper på både sæd- og testosteron-produktionen - og det betyder, at du bliver mere horny (ikke at du har brug for det), men at du også kan levere en større klat-størrelse. Din mor bliver stolt.
Bonus-tip: Server dine østers sammen med champagne og ikke nok med at du får den kemiske bonus, men hun bliver champagne-kåd og imponeret af dine kulinariske evner. Ren ka-ching i booty-skuffen.
Bonus-tip: Hvis du generelt er til havets frugter, så skal du ikke undervurdere daglig frisk fisk, som en potensstimulator. Især hvis fiskene indeholder OMEGA-3.
Magert rødt kød
Magert rødt kød
Måske er det ikke så overraskende, men magert rødt kød er med til at stimulere den mandlige seksualitet væsentlig. Rødt kød indeholder masser af zinc, der er godt for den mandlige potens. Desuden er godt rødt kød, f.eks. en solid engelsk bøf, med til at frigive dopamin, der er et afslappende stof. Ikke på den dårlige måde, men på den...mmm... lad os dyrke sex i timevis-måde. Det er dog vigtigt, at du ikke indtager rødt kød med masser af fedt. Fedtet er med til at tilstoppe dine årer, hvilket medfører at kroppen ikke fører blod ned til din bedste ven - og det gør din stivert til en pivert. Du skal dog ikke lade det afholde dig fra at fylde dunken med bacon i ny og næ, det varer laaaang tid før det kommer til at give dig dårlig stådreng.
Avocado
Avocado
Ok, sorry - der skulle lige være en grøntsagsfrugtttingest på denne liste: Avocadoen. Det er måske ikke umiddelbart den første ting, du ville vælge - men det er et fremragende sexlegetøj. For det første er den fuld af vitamin E, der er med til at give et gevaldigt skub i både hendes seksuelle ophidselse og intensiteten af hendes og din orgasme. Men derudover er den sexet, fordi den er blød og sensuel (ja, undskyld) - det betyder, at du kan smøre hende ind i den og slikke den af hende bagefter. Hvis du altså kan li' avovadoer.
Bonus-tip: Du kan også bruge banan, friske figner, papaya eller friske ferskener
Chokolade
Chokolade
Ingen overraskelser her: Chokolade er den ultimative nydelse, når det gælder mad, der stimulerer sex-livet - både for mænd og for kvinder. Chokolade indeholder stoffet phenylethylamin, som hæver mængden af endorfiner. Endorfinerne er de kemikalier, der skaber lystfølelsen i hjernen. Det er dog ikke nødvendigvis ligegyldigt, hvilken chokolade du køber - mørk chokolade er bedre end lys chokolade - og det kan bedste betale sig at indtage i små, men markante mængder. Engelske BBC udgav i 2007 en resultaterne af en undersøgele, der viste, at chokolade kunne være mere seksuelt stimulerende end et kys. Det handlede dog ikke om at guffe spandevis af Marabou i sig, men derimod om at placere chokolade på ens tunge og så lade den smelte langsomt. Det viste sig, at hvis man indtog chokolade på den måde, så hævede det pulsen og skabte en kraftigere buzz end et tungekys. Dukan jo evt. kombinere begge dele til seriøs omgang forførelse, Romeo.
Alkohol
Pas på med:
Alkohol
Selvom du har gode erfaringer med at være halv-stiv, mens du scorer - så er det godt, at kende sin grænse. En smule alkohol kan være med til at gøre dig mere udholdende, fordi det tager en smule af følelsen i dit dunkedyr - så du kan holde pænt meget længere. Men hvis du har drukket for meget, så kan du ikke mærke en skid og få den op. Det samme gælder faktisk også en smule for hende: Hvis hun er en lille smule buzzed, så er hun mere uhæmmet og har derfor lettere ved at nå klimaks, men hvis hun er for stiv, så påvirker alkohol humøret negativt. Få derfor et par stykker indenbords - og så gå til den. Så bliver alle glade.