Her er et rigtig godt argument når du skal overbevise din kæreste om at I skal have en trekant
Bullet proof!
Kniber det med at overtale damen, til at I skal lave det frække med en anden kvinde? Jamen, så prøv lige med det her argument:
- Skaaat, du vil jo gerne. Du er jo biseksuel!
Måske vil hun tænke: "What? Hvad fanden mener han?". Men så er det godt, at forskningen har din ryg. I hvert fald, hvis man skal tro på et nyt studie fra University of Essex i England. Det konkluderer nemlig, at alle kvinder er bi- eller homoseksuelle.
Det skriver dr.dk.
345 kvinder af forskellig seksuel orientering deltog i undersøgelsen. Her skulle de se nogle videoer af seksuel karakter - både med mænd og kvinder. Imens målte forskerne deres puls, udvidelsen af deres pupiller samt blodtilstrømningen til deres kønsorganer. Yderligere blev kvinderne bedt om at placere sig selv på en skala, der gik fra 'udelukkende heteroseksuel' til 'udelukkende homoseksuel'.
Og så til det bemærkelsesværdige. For undersøgelsen viste nemlig, at hele 82 procent af kvinderne blev opstemte af både mændene og kvindernes seksuelle eskapader. Af de kvinder, der havde kategoriseret sig selv værende heteroseksuel, blev hele 74 procent meget opstemte af kvinderne i det seksuelle sammenhæng.
- Selvom størstedelen af kvinderne mente, at de var heteroseksuelle, viser vores undersøgelse med al sikkerhed, at når det kommer til, hvad der tænder dem, er de enten bi- eller homoseksuelle. Aldrig heteroseksuelle, siger en af folkene bag undersøgelsen, Gerulf Rieger, ifølge dr.dk.
Mindre overraskende var det dog, at de kvinder, der havde kategoriseret dem selv som homoseksuelle, reagerede mindst på mændene.
Nå, men det var bare lige det, vi ville sige. Held og lykke med at overtale hende.