Magasinet M!

Her er stjernerne fra Jackass i dag

Hvad blev der af Bam Margera, Steve-O og Wee Man? Det kan du få svaret på her.

Her er stjernerne fra Jackass i dag

Dine barndomshelte har ikke ladet røre på sig i laaaaaaang tid. I hvert fald som samlet flok. Det afholder dig dog ikke fra se dumme YouTube-videoer eller gamle DVD-film med dem. Vi taler selvfølgelig om drengene fra Jackass. Siden Ryan Dunn døde tilbage i 2011 i en trafikulykke, har idéen om at lave nye halsbrækkende og vovede stunts som gruppe bare ikke virket rigtigt. Også selvom flere af drengene ikke har afvist, at en Jackass 4 vil blive en realitet i den nærmeste fremtid. Men hvad laver Wee Man, Bam Margera, Steve-O og Chris Pontius egentlig i dag?

Det har sitet The Lad Bible fundet ud af, og på de følgende sider - eller ved at scrolle nedad på din mobil - kan du læse, hvad de forskellige jackasses har fordrevet tiden med siden den sidste rigtige Jackass-film i 2010.

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Bam Margera

Han var Dunns bedste ven, så selvfølgelig tog nyheden om trafikulykken hårdt på ham. En overgang så det ud som om, at han var på vej ind i en deroute med stoffer og alkohol, hvilket et eller andet sted var forståeligt nok. Det var især, når han turnerede med sit band FuckFace Unstoppable (lol), at det fandt sted. Men åbenbart har han i løbet af de sidste fire år formået at bevare overblikket og har stadig haft tid til at lave stunts som at hoppe ud fra broer og pisse på folk. Senere i år kommer der så en film, som forhåbentligt kan sætte gang i den tidligere Jackass-stjernes karriere igen.

Meget af tiden går dog øjensynligt også med at passe på sin barndomsven, Brandon Novak, der er en del af CKY-crewet, og som også medvirkede i flere af Jackass-filmene. Novak var en lovende skater, men er i dag mere kendt for sit heroinmisbrug. .

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Steve-O

Han var også på vej ud på et sidespor med stoffer og alkohol, men kom på ret køl op til udgivelsen af den tredje Jackass-film. Manden, der har tatoveret sig selv på ryggen, forsøger nu at skabe sig en karriere inden for stand up. Hvordan det går, ved vi dog ikke. I 2015 medvirkede han i game-showet The Jump og endte med at date en af de andre deltagere, Stacey Solomon. I dag er han kæreste med den lidt mere berømte Kat Von D., tatovør og kendt fra LA Ink og Miami Ink. Imellem disse to forhold blev han dog anholdt for et stunt, han lavede, hvor han klatrede op i en kran som protest imod Sea Worlds behandling af deres hvaler. Men ellers ser det godt ud for Steve-O.

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Chris Pontius

Han var mere kendt som den meget nøgne 'Party Boy' end for farlige stunts. Han har holdt sig fra stoffer og alkohol og ser ud til at hygge sig med at skate og surfe. Udover det skriver han en blog for sitet Gorilla Flicks, hvor du kan holde dig yderligere opdateret med, hvad han laver.

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Wee Man

For nogle år tilbage gik der latterlige rygter om, at han var død. Et af rygterne gik på, at han havde nikket en bowlingkugle en skalle. Nå, men Wee Man er altså en professionel skater, som stadig er på toppen, og vært på Fox Sports skateboarding show 54321. I 2012 medvirkede han i filmen Elf-Man - en julefilm, hvor han spillede en superheltenisse, og som har scoret imponerende 3,6 på IMDB. Måske skulle han bare holde sig til sin skater-karriere?

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Preston Lacy

Den fede mand, der konstant jagtede Wee Man, og som Jackass-crewet ofte satte i nogle forfærdelige situationer. Faktisk fortalte instruktøren af Jackass 3D, Jeff Tremaine, at han ville blive fyret fra sættet, hvis han tabte sig. I 2010 blev han anholdt for besiddelse af cannabis og fik en betinget dom.

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Dave England

Det var ham, som selv proklamerede i Jackass, at han var "professionel skider", da han sked en hel del foran kameraet - særligt i Jackass 2. Det var også ham, som åd alle ingredienserne til en omelet, brækkede dem op igen og stegte sit opkast på panden. Udover det er han også meget god til at stå på skateboard og snowboard - også på trods af at han mistede den ene testikel i en snowboard-ulykke, før han joinede Jackass-crewet. Derudover medvirker han i den kommende Natural Born Pranksters, som er en film om de bedste YouTube-pranksters.

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Ehren McGhehey

Udover at have et fantastisk efternavn var han i Jackass et stort prank-offer. En af crewets bedste pranks involverede faktisk McGhehey, hvor han klædte sig ud som terrorist og limede pubeshår fast som skæg. I dag er han fotograf, hvilket vist er det eneste, der er at sige om ham.

ANNONCE
Her er stjernerne fra Jackass i dag
Johnny Knoxville

Han er nok den af drengene, der har haft størst succes efter sin Jackass-karriere. Knoxville har medvirket i film som Movie 43, The Last Stand og den kommende Elvis & Nixon. Han tog desuden sin "bad grandpa"-persona, kendt fra Jackass, til det store lærred i 2013, og som blev præsenteret som et Jackass-spinoff. En film, der rent faktisk var ret vellykket. I dag er han god for næsten en halv milliard kroner. Well done, Johnny.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce