Hvad mener kvinderne? #5
Om penge?
Penny 17 år:
Hvad betyder penge?
Altså, pengene betyder intet og dog så meget.
Hvis han nu har en okay stabil økonomi, så betyder de ikke ret meget. Men hvis han har en kæmpe gæld betyder de en masse. Før tænkte jeg ikke så meget over det med penge, men nu er det sådan, at min kæreste arbejder i en bank, og derfor har meget styr på økonomien, og det synes jeg er et plus.
Hvad betyder økonomien ved valg af mand?
Jeg ville ikke "gide" en mand, der havde en masse rod i økonomien, for hvad har han så ikke også rod i? Hvis han f.eks. skylder 20.000 væk, fordi han har købt et TV med plasmaskærm ville jeg nok tænke, at han var ALT for meget drengerøv og SLET ikke seriøs nok til mig. Det er okay at have gæld, hvis man har brugt det på bolig eller bil, eller andre ting, der "holder" lidt længere, end bare et TV f.eks.
Men jeg er heller ikke sådan en, der ville tage en mand for pengene. Jeg vil SELV tjene penge og kunne bidrage med noget. Jeg er trods alt en selvstændig kvinde.
Maria 36 år:
Hvad betyder penge?
Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde at penge ikke betød noget, men i forhold til en partner betyder de ikke så meget.
Ville du vælge en fyr for hans penge?
Jeg tror ikke, jeg ville vælge en fyr med multi-mange-penge, for jeg ved af bitter erfaring, at jeg ikke ville kunne holde ud at være i samme rum som manden, med mindre jeg føler noget for ham.
Hvis en fyr stak mig 5 millioner, ville jeg sgu nok gå ret langt; men HVOR langt ved jeg ikke.
Loralil 26 år:
Hvad betyder penge?
Penge betyder meget for mig. Jeg har aldrig haft mange penge, og jeg ligger altid på grænsen af 0 den sidste dag i måneden.
Det er ikke fordi, jeg har vildt mange udgifter, men jeg vil gerne have det godt med mig selv, og det betyder, at jeg køber kvalitet og jeg har behov for at glæde mig selv med nyt tøj osv. ind imellem. Jeg er en nødt til at styre min økonomi, og lige meget hvor mange penge jeg har, så bruger jeg dem. Men jeg bruger dem ikke på tant og fjas. Jeg bruger dem til at glæde familie og venner med og selvfølgelig også mig selv.
Penge betyder også meget i den forstand, at jeg hader at skylde. Gæld er noget af det værste jeg ved.
Hvor langt ville du gå for 5 millioner?
Jeg ville ikke gå ret langt for 5 millioner. Jeg ville aldrig sælge min krop eller sjæl på nogen måde for penge. Det har jeg mit liv og min mentale sundhed for kært til. Penge ville ikke gøre mig lykkelig, hvis jeg ikke havde fortjent dem på ærlig vis.
Atacama 26 år:
Hvad betyder penge?
Jeg har arvet nogle penge og har derfor aldrig manglet penge. Jeg har nok penge til husleje, mad, tøj og uforudsete udgifter, og det er jo mere end de fleste studerende kan prale af. Derfor betyder penge faktisk INTET for mig. Forstået på den måde, at jeg aldrig tænker så meget over pengesager.
Det betyder dog ikke, at jeg smider om mig med penge. Faktisk lever jeg mere sparsommeligt end de fleste på min alder. Eksempelvis bruger jeg nok under 3000 på tøj og sko om året.
Jeg kommer også fra en familie, hvor penge er noget man har, men ikke noget man bruger specielt mange af. Jeg har aldrig været typen, der tænkte på, hvornår det var den 1. i måneden
Som det fremgår af det ovenstående, betyder andre ting mere end penge. Men de fleste har det vel også sådan, at det ikke er pengene I SIG SELV, der betyder noget, men derimod de ting, som man KAN, hvis man har penge. Fx tage ud at spise, rejse, få nyt stereoanlæg, købe musik osv. De ting betyder da noget for mig, og hvis jeg ikke havde råd, ville det da være en mangel.
Jeg har kun mødt sympatiske mænd, der var fattige. Desuden har jeg som sagt ikke pengeproblemer, så jeg ville aldrig kunne finde på at gå langt efter 5 millioner.
Mette 17 år:
Hvad betyder penge?
Selvfølgelig har penge en betydning for mig, men de prioriteres ikke højest på min liste. For mig betyder ting som tryghed, kærlighed, venskab og lykke meget mere end penge, for ingen af disse ting kan købes for penge og samtidig være ægte. Et venskab kan købes for penge, men ægte ville det ikke være.
Ville du vælge en mand pga. hans mange penge?
Jeg vil aldrig kunne finde på at vælge en mand pga. hans penge. Ligegyldigt om han så var millionær. Igen; penge ikke det højeste på listen, der skulle også være kærlighed, tryghed og lykke med i valget.
Hvor langt ville du gå for 5 millioner?
Personligt synes jeg, det er svært at sætte en grænse på, hvor langt jeg ville gå for 5 millioner kr. For hvad menes med grænse? Menes der seksuelt eller bare generelt? Seksuelt ville jeg ikke gøre noget for 5 millioner kr. Jeg ville aldrig kunne gå i seng med en mand for penge, det ville jo være prostitution. Hvis der var tale om en konkurrence som fx. Robinson, hvor det er en persons fysiske og psykiske grænser der afprøves, ville jeg helt klart gå med til det for 5 millioner.
Sanne:
Hvad betyder penge?
Penge betyder absolut ikke alt. Jeg er selv på SU og har en kæreste med så god en økonomi, at han giver mig "lommepenge". Det kan jeg ikke klage over. Det hjælper selvfølgelig på det, når man kun har SU'en, men det er ikke nødvendigt. Han gør det bare, gerne som den søde og hjælpsomme kæreste han er.
Ville du vælge en mand for hans penge?
Der er mange ting "money can't buy" - så som kærlighed. Min kæreste havde ikke så mange penge, da jeg mødte ham, så det var ikke det, jeg gik efter.
Hvor langt ville du gå for 5 millioner?
Jeg ville godt sælge min kærestes lejlighed for 5 millioner - også selvom det ikke er min, Ellers kan jeg ikke lige komme i tanke om noget, jeg ville gøre for 5 millioner - ville i hvert fald ikke smide tøjet! Der er nogle ting, som er private og ikke for alles øjne at se.
Zan-Zari 28 år:
Hvad betyder penge?
Jeg er lærling og kæresten med. Vi valgte for 1 år siden at flytte sammen. Vi fandt et billigt hus og satte det i stand, med henblik på at vi kunne være sammen. Penge har vi ikke vildt mange af, men vi lider ingen nød - vi er jo sammen! Selvfølgelig kunne det være dejligt at have flere penge, men jeg synes det er vigtigere at have det godt.
Kunne du vælge en mand pga. pengene?
Hvis kæresten havde været rig, er jeg ikke sikker på, om vi havde været sammen. Jeg ville nok ikke kunne komme bort fra den følelse, at han kunne tro, at jeg var en "golddigger".
Hvor langt ville du gå for 5 millioner?
Blev jeg budt 5 millioner for et eller andet personligt, ville jeg nok vælge fra - jeg vil gerne kunne kigge mig selv i spejlet! Men nu er jeg aldrig blevet budt så mange penge, så hvem ved hvordan jeg virkelig ville reagere?
Luthien 30 år:
Hvad betyder penge?
Penge betyder meget, Rigtig MEGET!
Jeg er 30 år og bor sammen med min kæreste. Vi bor i et gammelt hus, som han købte for et års tid siden (før vi lærte hinanden at kende), og som trænger gevaldigt til en kærlig hånd.
Ville du vælge en kæreste pga. hans mange penge?
Da min kæreste og jeg mødte hinanden var han arbejdsløs, så det var altså ikke just hans penge, jeg valgte ham for. Stille og roligt i løbet af vores tid sammen, fandt jeg ud af, at han ikke alene var arbejdsløs men også håbløst forgældet (i hvert fald tæt på håbløst). I øvrigt sad han så hårdt i det med sit hus, at han end ikke havde penge nok til sine faste udgifter. Med andre ord, så var han ikke bare på røven - han var totalt lost.
Vi flyttede sammen meget hurtigt, og jeg har hjulpet ham, så godt jeg har formået rent økonomisk. Men det har kostet mange seje lange diskussioner, sårede følelser og trippen på tåspidserne.
For min kæreste var slet ikke selv klar over, hvor usandsynlig dårlig hans økonomi var. Det kom som et chok for ham, at det stod så grelt til, og at hans gæld (ud over den i huset) var så stor, som den var. Han havde ganske enkelt gået og stukket hovedet lidt i busken. Sagt til sig selv at det nok skulle gå og så taget ud og drukket bajere og taget på kasino med vennerne eller oddset lidt for at se, om ikke han lige kunne vinde nogle hurtige penge. Han havde ingen orden i sine papirer og var derfor bagud med samtlige sine regninger. Han modtog jævnligt breve fra forskellige kreditorer om, at han nu blev hevet i retten.
Alt dette sammen med hans arbejdsløshed, der naturligvis kun gjorde udsigterne endnu mere håbløse, betød, at han alt i alt var ret ked af det og deprimeret.
Han var også vred på sig selv, for at have klokket så voldsomt i det og måske mest vigtigt af alt, var han flov over sig selv og sine dispositioner. Han havde det skidt med, at jeg kom og reddede ham ud af ilden. Men han havde reelt ikke andet valg. Samtidig var han jo taknemmelig for, at jeg kom ham til hjælp.
Det var en underlig blanding og det betød, at jeg jo også skulle være forsigtig. På den ene side var jeg nødt til at få ham til at forstå, hvor slemt det stod til, for at få ham til at lægge stilen om og hjælpe sig selv. På den anden side skulle jeg passe på og gøre det på en måde, så han stadig kunne bevare sin værdighed. Samtidig var der hensynet til mig selv. Jeg skulle ikke ende med at få bundet mig selv til hans gæld, og jeg var nødt til at ridse mine grænser op for, hvordan jeg ønskede at leve.
Alt i alt har det været ved at knække os et par gange. Det er SÅ uoverskueligt at blive kastet ud i, og det ser så sort ud, når man står midt i det. Og samtidigt med at man står op om morgenen i 11 graders varme, fordi huset er utæt og uisoleret, kommer hjem til et deprimeret menneske, flytter langt væk fra familie og venner osv. osv. Jeg tror faktisk kun, at de som selv har prøvet det vil være i stand til at forstå, hvor mange kræfter det tager, og hvor meget det tærer på overskuddet.
Min kæreste har for nylig fået job. Han har forstået vigtigheden af at få sin gæld ud af verden og få betalt sine regninger til tiden. Humøret er vendt tilbage, og han har ikke længere ondt i maven, når han tænker på fremtiden, og hvordan det dog skal gå. Han elsker, at han nu kan bære sin egen økonomiske vægt. Det bliver stadig en lang kamp for at få ham ud af den store gæld, men der er lys for enden af tunnelen og DET gør en kæmpe forskel.
Så JO penge betyder rigtig rigtig meget og har afsmittende virkning på mangt og meget.
Hvad jeg ville gøre for 5 millioner kroner? Det aner jeg ikke. Jeg tror, det ville komme an på min aktuelle situation såvel økonomisk samt mine drømme på lige det tidspunkt, hvor jeg fik tilbuddet.