Hvornår?
Hvornår er tiden kommet? Og hvordan ved man det?
Det jeg er ved at lede dig ind på, er snakken om parforhold. Hvornår ved man, at man har fundet den eneste ene?
Typisk foregår de unge år ved, at man møder piger til fester, er sammen med nogle stykker, og derefter har et eller flere seriøse forhold. Jeg oplever tit, at når et seriøst forhold afsluttes, føler folk trang til at gå ud og have one night stands. Måske for hævn, måske fordi der har manglet noget i forholdet, eller måske bare fordi de igen har muligheden.
Men hvornår ved man, at personen man er sammen med, er den man vil være sammen med resten af livet? Istedet for at vente mange år, og først inden brylluppet begynde at tænke på om man gør det rigtige, bør man tænke sig grundigt om allerede når man ved at man er i et seriøst forhold. Det kan være når der er gået et par år.
Hermed siger jeg ikke, at vi allerede i tyverne skal overveje bryllup, børn osv. Men derimod overveje om du har oplevet nok til, at du kan reservere resten af dit liv til kæresten.
Personligt vil jeg mene, at man bør have været sammen med flere personer, før man ender op med det seriøse forhold, man vælger at holde fast i. For hvordan ved man, at det er den eneste ene, hvis man ikke har haft andre?
Men hvad sker der, hvis man støder på den eneste ene, som den første? Tør man dedikere resten af livet til hende? Tør man tage chancen?
Denne artikel er ikke en personlig beretning, men en tanke jeg har gjort mig, da mine bedsteforældre og mine forældre endte på denne måde. Desuden er flere af mine venner nu begyndt at forlove sig, og dette sætter disse tanker igang i mit hoved.
Jeg ved, at man som drengerøv ikke gider tænke disse tanker, og da slet ikke diskutere dem med sine venner, men overvej grundigt dine forhold. Det ville være synd at smide det bedste i verden væk, fordi man ikke kan klare tanken om at man aldrig vil være intime med andre resten af sit liv. Du vil sikkert fortryde det senere.
Når man finder den rigtige ved man det, og hvis man stadig efter flere år har tanker og fantasier om andre, er det måske ikke det rigtige forhold man befinder sig i.
Og husk, bare fordi et forhold begynder at blive seriøst, betyder det ikke, at du ikke stadig kan tage i byen med vennerne, gå i biografen med andre osv.
Men hvornår ved man, at personen man er sammen med, er den man vil være sammen med resten af livet? Istedet for at vente mange år, og først inden brylluppet begynde at tænke på om man gør det rigtige, bør man tænke sig grundigt om allerede når man ved at man er i et seriøst forhold. Det kan være når der er gået et par år.
Hermed siger jeg ikke, at vi allerede i tyverne skal overveje bryllup, børn osv. Men derimod overveje om du har oplevet nok til, at du kan reservere resten af dit liv til kæresten.
Personligt vil jeg mene, at man bør have været sammen med flere personer, før man ender op med det seriøse forhold, man vælger at holde fast i. For hvordan ved man, at det er den eneste ene, hvis man ikke har haft andre?
Men hvad sker der, hvis man støder på den eneste ene, som den første? Tør man dedikere resten af livet til hende? Tør man tage chancen?
Denne artikel er ikke en personlig beretning, men en tanke jeg har gjort mig, da mine bedsteforældre og mine forældre endte på denne måde. Desuden er flere af mine venner nu begyndt at forlove sig, og dette sætter disse tanker igang i mit hoved.
Jeg ved, at man som drengerøv ikke gider tænke disse tanker, og da slet ikke diskutere dem med sine venner, men overvej grundigt dine forhold. Det ville være synd at smide det bedste i verden væk, fordi man ikke kan klare tanken om at man aldrig vil være intime med andre resten af sit liv. Du vil sikkert fortryde det senere.
Når man finder den rigtige ved man det, og hvis man stadig efter flere år har tanker og fantasier om andre, er det måske ikke det rigtige forhold man befinder sig i.
Og husk, bare fordi et forhold begynder at blive seriøst, betyder det ikke, at du ikke stadig kan tage i byen med vennerne, gå i biografen med andre osv.
