Magasinet M!

Idiotsokker pisser feminister af

'Hold mund - der er bold!'

Vi kan lige så godt tage den nu: Mads Christensen, der også går under den selvbestaltede titel Blærerøven, har igennem de sidste mange år været ansigt for en serie spraglede sokker i Bilka og Føtex. 

En serie 'limited edition' af sokkerne er nu landet i butikkerne, med tekststykker som: 'Hold mund - der er bold', 'Jeg tager en bajer - Bare du gør rent, som du plejer', 'Fars hus - fars regler' og så fremdeles.

Vi ville så absolut ikke have skænket sokkerne en eneste tanke, hvis ikke det var fordi, at en række utilfredse kvinder nu er ved at udskamme Føtex over, at de kan finde på at forhandle et sådant produkt.

Det rapporterer BT i en artikel, hvor de har også indhentet en kommentar fra Mads Christensen:

"Hvis man virkelig er interesseret i at kæmpe mod kvindenedgørelse, skal man vælge en anden kamp. Det her er under petitessegrænsen for, hvad man bør gå op i.", fortæller han.

Vi mener: Alle strømper skal slappe lidt af. If you don't like it, don't buy it - Dansk Supermarked er ikke sat i verden for at please dig. Og Mads Christensen er ikke sat i verden for at prædike god stil politisk korrekthed.

ANNONCE
Idiotsokker pisser feminister af
Del

Seneste nyt

Annonce