Jake Paul vs. Mike Tyson-trailer er landet - hvem sætter du dine penge på?
Netflix er klar med årets kamp.
Bølgerne går højt på nettet for tiden, mens vi venter på årets boksekamp.
Nedtællingen er i gang til det længe ventede boksebrag mellem Mike Tyson og Jake Paul, som finder sted næste måned.
En rigtig showkamp, hvor man har den gamle veteran mod den flabede unge type - og med mindre kampen er fixet på forhånd, så er det ikke til at spå om, hvem der løber med sejren.
For at øge spændingen har Netflix netop udgivet en trailer, der giver et glimt af, hvad seerne kan forvente, når de to stjerner mødes i ringen i Dallas.
Traileren lover en uforglemmelig aften. "Alle har en plan, indtil de får et slag i munden," siger speakeren i videoen. "Der har aldrig været en aften som denne."
"Dette er ikke en almindelig kamp. Det er Jake 'El Gallo' Paul, oprøreren, mod Mike Tyson, den farligste mand på planeten," fortsætter han, mens klip viser begge boksere i aktion og praler af deres evner. "Dette er kampen, verden har ventet på. Hvad sker der nu? Kun én måde at finde ud af det på."
Kampen finder sted i AT&T Stadium i Arlington, Texas, næste måned. Oprindeligt skulle de to kæmpe tidligere i år, men Tyson måtte trække sig på grund af et mavesår og fokusere på sin helbredelse. Nu er begge boksere tilbage i træningslokalet og klar til at vise både hinanden – og verden – hvem der er den stærkeste.
Som optakt til den store aften sender Netflix en tredelt dokumentarserie, der følger boksernes rejse mod ringen. Serien, kaldet Countdown: Paul vs. Tyson, får premiere på de første to episoder den 7. november, mens sidste episode sendes den 12. november.
Kampen mellem Paul og Tyson kan streames live på Netflix den 15. november.
Tjek traileren ud herunder - og sæt kryds i kalenderen: