Julegaven til hende
Så er det jul igen, og hvad fanden skal du købe til kæresten?
Så er det jul, og hvad fanden skal du købe til hende i år?
Åhhh Åhhh så er det snart jul igen, og hvad i alverden skal du så købe til kæresten i julegave? Du tænker og tænker over, hvad i alverden hun vil blive glad for, og som vil forhindre dig i af have en tørlagt kvinde i sengen de næste 4 uger, fordi hun er mopset over dit valg. Hun fortæller dig jo ikke hvad hun ønsker sig, eller gør hun? Hvis hun ikke direkte fortæller dig hvad hun ønsker sig, så kunne det måske være fordi at hun vil have dig til at tænke selv, og det er vel heller ikke for meget forlangt. Eller er det?
Mange gange er det altså slet ikke gaven det kommer an på overhoved, og heller ikke prisen på gaven, med mindre du har dig en helt ekstremt materialistisk kæreste. Det er det, at du har prøvet at finde noget for at gøre hende glad, og at du kender hende så godt, at du lige ved hvad hun ønsker sig. Det koster jo altså ikke noget at tænke sig om, og en gave kan være i en hvilken som helst prisklasse. Supler eventuelt op med noget af din super gode opfindsomhed. Lav hende et gavekort på morgenmad på sengen, en omgang massage, en romantisk middag aftenen efter. Eller bedre endnu - overrask hende med en af disse ting, det er jo kun fantasien der sætter grænser.
Hvis hun nu på en eller anden mystisk måde har fået snydt dig ud på en shoppetur her nogle uger før jul, så prøv at lyt lidt til hende. I går forbi et butiksvindue, som hun helt sikkert kender ud og ind, og så siger hun: Ajjjjj se skat, er den ikke bare fin. Hmmm den er bare alt for dyr, og her følger så et dybt suk. Så er det så her at du plejer at sige, jaja den er skam fin, kom nu lad os gå videre. Husk lige hvad det var hun viste dig i vinduet, for hun prøvede jo nok at fortælle dig noget. Det var ikke at blusen eller hvad det nu var er for dyr. Men at der her var noget som hun ønskede sig.
Hvis du er modig og beslutter dig for at gå ud og købe enten tøj eller undertøj til hende, så skal du tænke dig meget godt om inden du gør. Når hun ikke er hjemme en dag, så tjek lige noget af hendes tøj. Hvad bruger hun for størrelser. At komme hjem med en forkert størrelse BH til tøZen, det gavner ikke ligefrem jeres forhold.
Hvis du nu hører til typen som sidder og tænker, jeg er da ligeglad jeg køber hende bare den obligatoriske parfume med byttemærke, eller kaster en buket blomster efter hende, jamen så må du jo gøre det. Men prøv en enkelt gang at gøre lidt mere ud af det. Prøv eventuelt at købe et kort til, hvor du SELV skriver teksten. Og nej, det skal ikke være en afskrivning af en Backstreet boys sang. Det skal være dine egne ord. Hvis du køber hende blomster, så prøv at tænke lidt på om hun måske har en yndlingsblomst. Lad i det mindste være med at købe hende roser, som du sikkert har gjort 12 gange før, med mindre dette selvfølgelig er hendes yndlingsblomst. Prøv med noget nyt en gang i mellem. For hun er ret sikkert ligeglad med blomsterne, men bestemt ikke ligeglad med tanken der ligger bag....
Pointen i alt det her er, at hun kigger mere efter hvad du har gjort ud af det, end hvad du har købt til hende. Men hertil skal det lige siges, at det ikke holder at lave en hjemmelavet tegning, og så sige: jamen skat, jeg brugte over en time på at lave den. Få lidt gang i fantasien, og hvis du lytter til hvad hun siger ugerne før, så er det altså ikke så svært at finde ud af. Kig hende eventuelt over skulderen når hun bladrer weekendens reklamer igennem.