Kvinder kan tage på af at sove foran et tændt TV
Sofahelt?
En højviral historie der går nettet rundt pt., bærer overskriften: At sove foran TV'et gør dig tyk.
Det er en sandhed med modifikationer, og fordi vi her på M! går meget op i, at udlægge historierne på den mest sandfærdige og saglige måde, er vi dykket ned i den. Det har absolut intet at gøre med, at vi gerne vil skyde skylden for et overskydende kilo eller to, på en ekstern påvirkelsesfaktor!
Clickbait-overskriften er gennem flere led blevet vandet en smule ud, selvom det ikke er så svært, at finde den originale kilde: En undersøgelse, der er offentliggjort via det amerikanske sundhedsinstitut (NIEHS) den 10. juni.
Undersøgelsen, tager nemlig udgangspunkt i 43.722 kvinder i USA, og derfor siger undersøgelsen intet om, at mænd er i farezonen.
Men hvad er farezonen så?
Undersøgelsen viser, at kvinder der sover med et tændt tv, eller et elektrisk lys (kunstig belysning er kilden) for den sags skyld, har en højere risiko, for at tage vægt på eller udvikle decideret overvægt.
Resultaterne viser, at kvinder der sov med lyset eller fjernsynet tændt, var 17% mere tilbøjelige, til at have taget 5+ kilo på, i den efterfølgende periode. Folk der fik en smule belysning fra et tilstødende rum, var langt mindre berørt.
I undersøgelsen, kan man dog ikke konkludere at lyset er en direkte årsag, til vægtforøgelsen - andre faktorer som generel dårlig døgnrytme, mindre søvn og kostvaner foran tv'et, antages også at have spillet ind, som indirekte påvirkninger.
Lys fra skilte, gadelamper og lignende i bylivet, har også en effekt, der kan påvirke melatonin-niveauet, og give en generelt dårligere søvn - og derfor er folk der bor i storbyer, i en højere risikozone, end folk der bor på landet.
Det bedste vi kan konkludere, ud fra denne historie - er at vi skal sørge for, at fjerne tv'et fra soveværelset. Der er alligevel meget sundere ting, at give sig til. Altså, som søvn.
Og næste gang, man som mand falder i søvn foran tv'et, så må man proklamere, at man blot besatte hele pladsen på sofaen, for hendes helbreds skyld...