Magasinet M!

Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

Når man er træt af fodbold og de andre klassiske sportsgrene.

1) Jai Alai

Jai Alai er faktisk en af de farligste sportsgrene i verden, og det er med god grund. Spillet minder lidt om squash; man spiller op ad en mur med en læderbold, men i stedet for almindelige ketsjere bruger man en bøjet kurv. Ud over at være dødelig er Jai Alai også det hurtigste boldspil i verden, og boldens fart kan komme op over 300 km/t. De grundlæggende regler er at holde bolden i spil ligesom i squash. Hvis du synes du har set det før, så har du nok set Johnny Knoxville og Steve-O fra Jackass stille sig op på en Jai Alai bane og blive tyret ned med appelsiner. 

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

2) Skakboksning

Går du også og tænker på at finde på en sportsgren, hvor du kan kombinere dine fysiske evner med dine psykiske evner. Det gjorde hollænderen Iepe Rubingh i 2001, og derfor opfandt han skakboksning. Et spil består af 11 runder, hvor man skiftevis bokser og spiller skak og man vinder ved enten at sætte modstanderen skakmat eller knockoute ham. Det lyder jo super simpelt, så det er bare med at komme i gang med træningen.

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

3) Hurling

Nogle har måske hørt om hurling før og i oprindelseslandet Irland kan der komme over 40.000 tilskuere til en kamp, så helt ukendt er sportsgrenen altså ikke. Hurling spilles på en græsbane og går ud på, at man med en økselignede træstav skal skyde til en læderbold. Læderbolden skal skydes i mål, enten over overliggeren som giver 1 point eller ind i målet som giver 3 point. Eftersom det er lovligt at tackle hinanden bliver spillet beskrevet som en blanding mellem amerikansk fodbold og baseball.

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

4) Tåbrydning

Er du træt af altid at tabe i at lægge arm, så skulle du måske udfordre i den mindre kendte sportsgren tåbrydning. Reglerne er simple, man bryder med sine storetæer, og så gælder det ellers bare om at føre modstanderens tå ind mod en opstillet væg. Sporten er ikke særlig udbredt og virker heller ikke særlig hygiejnisk, men alligevel kan man møde tåbrydere med navne som The Toeminator og Nasty Nash.

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

5) Segway Polo

Polo kan være mange ting. En beklædningsgenstand, en hvid mint-pastil eller en bil. Det kan dog også være en sportsgren og normalt ville man spille polo på hesteryg. Der er dog blevet lavet en mere teknologisk udgave af spillet, nemlig på segway. Man kører altså rundt på sin segway og slår til en kugle med køller og skal så score i modstanderens mål. Er det overhovedet hårdt at køre på segway? Længe leve dovenskaben.

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

6) Sepak Takaw

Sepak Takraw stammer fra Asien, nærmere bestemt Malaysia. Spillet minder utrolig meget om volleyball bortset fra den lille ting at man ikke må bruge sine hænder og arme. I stedet bruger man resten af kroppen, fødderne, knæ, lår, hovedet osv. Man spiller på en badmintonbane og så er reglerne ellers at man skal få bolden over på modstanderens side ligesom i volleyball. Sportsgrenen kan være ekstremt seværdig fordi spillerne oftest laver saksespark og andre ekvilibristiske manøvrer for at få bolden over nettet.

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

7) Ekstrem strygning

Nu bevæger vi os over i de mere eller mindre skøre sportsgrene, og kan man overhovedet kalde det for en sportsgren? Ekstremstrygning kombinerer to rigtig dejlige ting, ekstremsport og strygning. For hvem har ikke kedet sig ihjel mens man strøg sin skjorte. Det går altså ud på at stryge sin skjorte de mest ekstreme steder og af eksempler kan nævnes på en bjergside, en motorvej og en motorbåd.

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

8) Koneløft

Ja, det er faktisk en officiel sportsgren og der afholdes VM hvert eneste år. Sporten er opfundet i Finland, måske fordi de ikke havde så meget andet at lave. Manden skal altså løfte sin kone gennem en bane, som skal have mindst tre forhindringer, heriblandt to der skal indeholde vand. Konen skal mindst veje 49kg og hvis manden taber konen undervejs får han en tidsstraf. Gider du ikke lige slæbe rundt på din kone så skal du måske lige overveje præmien; vinderen får nemlig sin kones vægt i øl!

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til

9) Qudditch

Selvfølgelig findes der ikke rigtige flyvende koste, men det forhindrer alligevel ikke flere engelske colleger i at udføre sportsgrenen. Spillet stammer selvfølgelig fra det magiske Harry Potter univers og spilles normalt på flyvende koste, hvor man skal kaste en bold gennem tre stålringe oppe i luften. Samtidig skal søgeren på holdet sørge for at fange det gyldne lyn for at ende kampen. Helt lige sådan spilles det ikke i virkeligheden. Man skal stadig have en kost mellem benene og så ellers prøve på at score med bolden igennem en af de tre ringe. Det lyder ret kedeligt og kan aldrig måle sig med en rigtig omgang Quidditch, som man har set i filmene.

ANNONCE
Mærkelige sportsgrene, du måske ikke kendte til
Del

Seneste nyt