Magasinet M!

Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!

Den nordvestsjællandske fjordby var fyldt med feststemte babes, da M! kiggede forbi byens natteliv.

Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!

AFTENENS CITAT:
"Jeg kan drikke alle under!"
Optimistisk bargæst efter halvanden flaske vodka på Underhuset

AFTENENS BABE:
NATACHA, 18 år, spottet på SINZ
Nattelivspatruljens blikke smeltede fast på gymnasieeleven Natacha, som heldigvis var glad for Lærlingens uforskammetheder med et kamera. Vi faldt for Natachas smil og fordelagtige påklædning, der sikrede hende en velfortjent Aftenens Babe-titel.

KARAKTERBOGEN:
BABE-RATING: 4
SKALLE-RISIKO: 3
SCORE-MULIGHEDER: 3
79 %

ANNONCE
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!

5. SINZ
KL. 00.38 - Holbæks natteliv er for alvor vågnet, og vi hopper ind på byens nyeste diskotek, SINZ. I loungen disker vores værtinde op med våde varer, mens vi lægger en slagplan for resten af natten: Lærlingen styrer kameraet, og Gavtyven og Praktikanten står for indsamling af lækre, kvindelige holbækkere og uddeling af af M!-tatoveringer. Heldigvis hjælper de lokale fyre med indsamling af piger, så vores arbejde glider så nemt som muligt. En god times tid senere er begge etager støvsuget for flotte frøkener, og vi kan rykke videre til aftenens andet diskotek.
Karakter: 4 stjerner

6. Club Harlekin
KL. 02.03 - Club Harlekin er en gammel traver i Holbæks natteliv. Mørk belysning, en aflang bar og et kæmpe dansegulv danner rammen for et par timer med fuld festivitas og frække babes. Og Gavtyven er varm. Som en spejderdreng på jagt efter brænde fanger han pigerne i Lærlingens blitzlys, mens Praktikanten ivrigt sværter dem til i M!-tatoveringer. Festen koger. For Gavtyven er det også her, aftenens højdepunkt indtræffer, da han møder tre lækre lesbiske piger. Vi finder aldrig et sted at sidde, men hvorfor også sidde, når bassen pumper, og festen er en af de fede?
Karakter: 5 stjerner

ANNONCE
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!

3. Dilligencen
KL. 22.08 - Natten er stadig ung, men den autentiske ølstue er det tommeste sted denne aften. To gæster og en bartender kan det blive til. Den ene gæst tager en lur, den anden hænger i baren. Bartenderen serverer et par af de kolde, mens vi finder os til rette i et hjørne, hvor møblementet består af røde læderbænke og træborde. Musikken spiller lystigt, men det bliver alligevel en stille omgang. Nye gæster ankommer, og gennemsnitsalderen hæves i ekspresfart, så vi siver ubemærket videre til livemusik og lækre bartendere.
Karakter: 1 stjerne

4. Underhuset
KL. 23.12 - Der er stuvende fuldt i kælderbaren, hvor vi bliver budt på stedets specialitet - jordbær-shots - mens barchefen går på scenen med akustisk covermusik. Praktikanten postulerer, at Underhuset ikke er stedet, hvor vi vil finde Aftenens Babe - dertil er gennemsnitsalderen lige høj nok. Til gengæld fejler niveauet intet hos de lækre bartendere, der giver Lærlingen anledning til at tænde kameraet og knipse løs.
Karakter: 5 stjerner

ANNONCE
Natteliv- HOLY SHIT, HOLBÆK!

1. Bryghuset No5
KL. 18.45 - En times togtur fra København ligger Holbæk, hvor vi sætter direkte kurs mod Bryghuset No5, der er kombineret spisehus og mikrobryggeri. Den venlige tjenerinde sørger for husets ølbryg til Gavtyven og Praktikanten, mens Lærlingen holder igen med cola. Priserne er rimelige, og aftenens hovedret bliver en entrecôte med Lærlingens yndlingssovs, bearnaise. Trods fuldt hus er betjeningen hurtig, og inden vi får set os om, er steaken i sækken, fadøllene drukket, og aftenen kan fortsætte hos naboen.
Karakter: 4 stjerner

2. Landgreven
KL. 21.10 - Unge og gamle er samlet på det pæne kælder-værtshus. Stedet er halvfyldt, og værtshusstemningen præges af billardspil, jukeboks-musik og en gruppe søde piger, der spiller  terninger. Musikken skifter fra hiphop til 80'er-pop, og det får Praktikanten til at skampule den skizofrene jukeboks med sine fedtede småmønter. Landgreven er hyggeligt nok, men da det er småt med damer, vi kan fotografere og putte i bladet, bunder vi vores iskolde flaskeøl og tager videre.
Karakter: 2 stjerner

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt