Magasinet M!

Nu kan du få din softice overtrukket med ægte guld

Bare rolig, den er spiselig.

Normalt vælger jeg kakaopulver som drys, hvis jeg skal have en softice. Men hvis isbutikken pludselig diskede op med 24 karat guld i stedet, så kan det da godt være, jeg lige byttede mit kakaopulver ud for en stund.

Og det kan rent faktisk lade sig gøre. I hvert fald hvis du tager turen til Snowopolis i Anaheim, Canada. For bare 90 kroner (eller bare og bare.. men det er jo guld!) kan du få en softice, som består af en vaffel, der er sprøjtet med guldstøv, vaniljeis med spiseligt guld og sidst men ikke mindst, dækket i et lag guld. 

Faktisk er guldbladet så skrøbeligt, at de laver isene i en speciel container, hvor hverken vind eller bevægelser udefra kan forstyrre pålægningen af guldet. 

Snowopolis' is blev populære, efter the Kardashians postede et billede med en is magen til på deres sociale medier. Snowopolis fortæller dog, at de faktisk havde planlagt guldis, før Kardashians postede det.

Selvom jeg ikke tror, de skal klage over den gratis reklame.. 

Det var egentlig meningen, det skulle være limited edition, men grundet den ekstreme popularitet, er det kommet fast på kortet. Så går turen til Canada, så køb lige en guldis - og tag et billede. Det er ægte gram!

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt