Nu kan du få kebab hver dag - med din egen rotisserie
Det er et must i enhver mands køkken!
Hvis du er en af de kødelskere, som endnu ikke er hoppet på vegetar-bølgen så er en greasy kebab simpelthen noget af det bedste. Specielt når du kl. 04.00, går til den lokale kebab-mand, efter du har været i byen, og drukket lidt for mange øl med drengene.
Men, ville det ikke være endnu federe, hvis du kunne få kebab hver dag, og oven i købet selv lave det?
Nu kan drømmen gå i opfyldelse. Du kan nemlig købe en rotisserie på eBay til omkring 500 kr., og så er der altså mulighed for greasy kebab hver dag.
Og, hvad er det nu lige en rotisserie er? Det er et grillspyd, som roterer kebabben, imens den tilberedes. Den er essentiel i enhver mands køkken, hvis du spørger os.
Daniel James har lanceret det nye produkt, som både kan tilberede grillkyllinger, fisk, og op til syv kebabber på en gang. Det er køkken-gear, der vil noget.
Næste gang du er med drengene i byen, og I er på vej til den lokale kebab-mand, så kan du jo tilbyde at smide syv kebabber på rotisseriet og invitere dem med hjem!