Magasinet M!

Ny undersøgelse afslører hvilke folk vi hader mest på Facebook

Er du ved at lave en ny statusopdatering eller blot ved at lægge endnu en selfie op? Læs denne artikel, inden du gør noget som helst

Kender du det, når din folkeskoleven, du ikke har snakket med i otte år, bliver ved med at bralre op omkring sine personlige problemer på Facebook som eksempelvis, at kæresten har forladt hende eller ham for syvende gang på en måned?

Selvfølgelig gør du det.

Og lige så mange gange, som kæresten har slået op med ham eller hende, lige så mange gange har du overvejet at slette vedkommende fra din venneliste. For der findes virkelig ikke noget mere irriterende, vel?

Det er derfor heller ikke overraskende, at det i en undersøgelse blandt 10.000 mænd og kvinder foretaget af marketing- og PR-siden Rantic.com viser sig at være denne type statusopdateringer, som irriterer os mest på de sociale medier, ifølge avisen The Independent.  

Hele 62% mænd og 67% kvinder var enige i, at netop ovenstående opdateringer - altså de, der omhandler sociale problemer - var de absolut værste. På anden- og tredjepladsen var madbilleder og selfies (så gem hellere kokkehuen og selfiestangen langt væk).

De mindst provokerende opdateringer var overraskende nok billeder af små børn og politiske statusser.

Yderligere viste undersøgelsen, at 73% af kvinderne mente, at de højst kunne holde sig fra de sociale medier i 30-60 dage, mens 62% af mændene svarede, at de sagtens kunne kvitte Facebook i 60-90 dage. 

Derudover afslørede undersøgelsen også, at stalking på facebook i den grad eksisterer. Hele 56% af kvinderne svarede nemlig, at de så på billeder af deres ekskærester ca. 10-15 gange om måneden. Learning af dette: Slet jeres eks'er fra jeres venneliste. Nu!

Herunder får du et overblik over hovedpunkterne i Rantics undersøgelse:

ANNONCE
Rantic - Ny undersøgelse afslører hvilke folk vi hader mest på Facebook Rantic
Del

Seneste nyt

Annonce