Pigernes bekendelser: - Og så stod han der med en temmelig stor vibrator i hvid gummi med en lille vibrerende delfin
Læs Annes historie om en temmelig pinlig episode med en toldbetjent!
En af de mest populære features i vores nu hedengangne magasin var, når pigerne krøb til korset og afslørede nogle af deres frækkeste sex-historier. Vi synes, nogle af dem fortjener et gensyn - og det her er en af dem (bragt i magasin nummer 111):
Afsløret
Jeg har lige været i London med to veninder, og der havde jeg en overdrevet pinlig oplevelse. Efter at have brugt tre dage på at shoppe tøj, kom vi forbi en cool butik med sexlegetøj. De havde rigtig mange sjove ting, og det endte med at vi gik derfra med indtil flere dildoer og vibratorer hver. Og nysgerrig som jeg er, skulle jeg da liiige prøve en hjemme på hotellet, og den viste sig at være overdrevet god! Så jeg besluttede at beholde den i min toilettaske - i tilfælde af, at jeg skulle blive grebet af en pludselig lyst de sidste to dage.
Da vi et par dage senere skulle flyve hjem igen og stod i køen ude i lufthavnen, begyndte jeg at svede. Jeg havde nemlig ikke tænkt på at pakke min toilettaske ned i min kuffert, men så nu et skilt, hvorpå der stod at ALLE flydende væsker skulle efterlades inden check-in. Men eftersom jeg ikke turde pakke min toilettaske ud dér midt i menneskemassen, lod jeg bare som ingenting og håbede, jeg ville glide igennem. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke! Netop som jeg var kommet igennem metaldetektoren, blev jeg og min håndbagage hevet til side, hvorefter en toldbetjent gik i gang med at rode det hele igennem! Jeg blev helt rød i hovedet og prøvede at stoppe ham, men han bad mig bare bestemt om at holde nallerne fra min toilettaske - og to sekunder senere stod han med min 'Dolphin' i hænderne: En temmelig stor vibrator i hvid gummi med en lille vibrerende delfin, der stritter ud under selve skaftet. Og som omdet ikke var pinligt nok i forvejen, syntes han også lige, han var nødt til at tænde for den! Så der stod jeg kobberrød i hovedet, imens min porno-delfin både lyste blåt OG vibrerede højlydt! Det var SÅ pinligt, og da jeg en halv time senere gik ombord på flyveren, var der mindst tyve mennesker, som smilede MEGET overbærende til mig!
Anne, Viborg